Fin dansk aften på Halmstad med fire danske sejre – Steen Juul lagde grunden til en sekscifret udbetaling i V64-spillet.
Steen Juul sørgede for, at der blev gode penge at hente i mandagens V64-spil på Halmstad-Travet, da han overraskende kunne vinder 1. afdeling med Cheri de Vie (Quite Easy) til odds 23,08 og blot afkrydset på 4%.
Det betød en udgangsværdi på 289 kroner.
Cheri de Vie, der sejrede i 1.13.1a/1640 m, fik 40.000 SRK i præmie.
Mere ventet var det, at Steen Juul også kunne vinde med Nicole Marsings Catch The Day (Trophy Catch), der gav odds 363 og var afkrydset på 21%.
Catch The Day sejrede i 1.16.4/2160m -præmie 30.000 SEK i 5. afdeling, hvor værdien nu var 61.311 kroner.
I sidste afdeling var to danske heste favoritter og de eneste, der ville udløse en gevinst på under 200.000 kroner.
Bianca Sisa med Dagfinn Ørum ville give 84.940 kroner – Don Cash med Adrian Kolgjini 111.598 kroner.
Bianca Sisa sad tidligt i spids og lignede også en vinder ind i opløbet, men på en god afslutning kunne Niels Juel-opdrættede Don Cash (Ready Cash) gå forbi til sikker sejr i 1.13.7a/1640 m – præmie 40.000 SEK.
Gevinsterne i V64-spillet blev herefter: 6. rigtige 111.598 kr, 5 rigtige: 726 kr. 4 rigtige: 53 kr.
Kombinationen – 8-4-6-12-6-5.
Victor Rosleff indledte det danske sejrstogt, da han vandt 1. afdeling med Jerry Riordan-trænede Holeinone Pepper (Django Riff) i 1,19.6/2140 m.
Her var Emil Mosebo med Jens Simoni godt med fremme undervejs, og klart førende rundt i opløbssvinget, men ind i opløbet var den træt og sluttede på en tredjeplads i 1.20.5 – præmie 8.500 SEK.
I Steen Juul var i alt til start fire gange – udover de to sejre blev han nummer tre med MT Nicole, mens Eagle Merci sluttede uplaceret.
De i alt fem dansktrænede heste, der mandag aften var til start på Halmstad, hentede tilsammen 89.000 SEK i præmie.