TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk hest i Prix d’Amerique?

af | 25. jan 2021 | Nyheder

Måske vil der være en dansk hest i Prix d’Amerique-feltet på søndag på Vincennes.

Valokaja Hindø. Foto Gerard Forni

Blandt de 27 heste, der er formeldt til Prix d’Amerique – eller som det nu rettelig hedder – Prix Amerique Races Zeturf Legend Race – er danske Valokaja Hindø (Great Challenger), der er opdrættet af Jeanette H. Jensen og Vagn Juhl Larsen, er i norsk eje og trænes af Jean Michel Bazire.

Valokaja Hindø startede senest i Prix du Calvados, hvor den fik sin debut i montéløb. Her sluttede den uplaceret i 1.13.3/2850 m.

10-årige Valokaja Hindø har tjent 748.483 Euro, hvad der rækker til en plads i feltet, hvis man ønsker at starte den.

I skrivende stund står der som nævnt 27 heste på anmeldelseslisten, men der er fortsat åbent for anmeldelser frem til klokken 0900 mandag morgen.