To danske travtrænere var ude efter den samme hest på den amerikanske mix-auktion på The Meadowlands mandag aften, dansk tid, men ingen af dem fik det sidste bud.

Blandt de heste, der var udbudt var den 6-årige hingst The Veteran (Muscle Mass) med rekord 1.08.5 og en indtjening på næsten 500.000 dollars, og var bl.a. to danske trænere faldet for, og de var derfor med i budgivningen.
Første bud var på 15.000 dollars, og så gik det ellers særdeles hurtigt deropad!
Ved 90.000 dollars var der lige en lille pause, men så gik det videre.
Den første danske træner droppede ud med et sidste bud på 105.000 dollars, mens den anden bød 110.000 dollars.
Det var imidlertid ikke nok til at sikre sig hesten, idet den svensk/amerikanske træner Marcus Melander bød 120.000 dollars som agent for storstalden, SRF Stable, der i forvejen var en af tre ejere af The Veteran.
The Veteran blev med 120.000 dollars den femte dyreste hest på auktionen.
Tre pacere toppede med hhv. 220.000, 215.000 og 157.000 dollars, mens 4-årige King Alphonso (Muscle Hill), der var trænet af Åke Svanstedt, blev dyreste traver med et hammerslag på 145.000 dollars.
I alt blev der solgt 45 travere på auktionen til en gennemsnitspris a 28.782 dollars – auktionens gennemsnitspris blev på 31.440 dollars.
Der blev solgt flere aktier i avlshingste.
Vi noterer at en aktie i Chapter Seven kostede 115.000 dollars, i Cantab Hall 22.000 dollars, i Southwind Frank 21.000 dollars, i Trixton – 11.000 – 12.000 dollars og i Resolve 11.500 dollars.
Se alle resultater fra auktionen – klik her