TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita køber koldblodstraver

af | 14. jan 2021 | Nyheder

Så har Jørgen Jensen, Stald Rita atter været på indkøb og har erhvervet den 4-årige koldblodsvallak, Järvsö Olov.

Järvsö Olov har hidtil været trænet af Jan Olov-Persson, og har startet 15 gange, vundet en enkelt sejr og tjent 120.400 SEK. Den har rekord 1.29.4.

Den går nu i træning hos Sandra Luomala, der dermed har 10 af Stald Ritas heste i sin varetægt.

Järvsö Olov er efter Järvsö Tore og den norske hoppe, Horgen Randi.

Legendariske Järvsöfaks findes både på far og mor siden i tredje led.

Stald Rita har tidligere haft succes med en koldblodstraver, Närby Kalabalik, der var udtaget til det svenske hold, der i 2014 startede på Vincennes i den årlige match mod norske og finske koldblodstravere.

Det blev for Jørgen Jensen indgangen til fransk travsport, hvor han pt har fire heste i træning – to hos Erik Bondo samt to hos Jarmo Niskanen.