I eftermiddag debuterer den 3-årige franske hoppe, Independancia med sin ejer og opdrætter Jean Pierre Dubois i sulkyen i 2 løb på banen i Angers. Om 14 dage er den i ringen på Prix d’Amerique-auktionen som katalognummer 228.
Med afstamningen Ready Cash – Qualita Bourbon har Independancia en afstamning som langt de fleste opdrættere vil være stolte af at have i deres stutteri.
Ready Cash behøver vist ingen nærmere præsensation, og har man fulgt bare lidt med i fransk travsport, så vil man vide, at Qualita Bourbon fra Love Yous første årgang, var en tophoppe, der tjente over 1.5 mio. Euro og blandt sine sejre havde Gruppe 1-løb som Prix de Selection, Criterium Continental, Criterium des Jeunes og UET Grand Prix.
Også i avlen har Qualita Bourbon været en vinder – hun er bl.a. moder til Tast of Bourbon, der har amerikanske Donato Hanover som fader, og derfor blev indregistreret i Dansk Travsports Centralforbund. Tast of Bourbon vandt Dansk Hoppe Derby og er fortsat dansk rekordholder.
Qualita Bourbon er også moder til franske Fabulous Wood (Ready Cash) 1.12.7, der tjente 203.190 Euro i en ret kort karriere, der kun omfattede 13 starter, hvor den vandt 7 sejre.
Fabulous Wood er i dag meget populær avlshingst.
Qualita Bourbon er også moder til nu 4-årige High Qualita (Ready Cash), der på Prix d’Amerique-auktionen 2020 solgtes for 370.000 Euro til hesteejer ved Sebastian Guarato.
High Qualita (hoppe) har foreløbig startet 14 gange, har vundet 2 sejre, sat rekord 1.13.9 og har tjent 40.250 Euro.
Independancia, der altså får sin debut i, dag, blev godkendt den 27. august i fjor på Le Mans i 1.18.4/2000 m.
På Prix d’Amerique-auktionen, der på grund af Corona-situationen i år afholdes i Deauville, kommer Independancia i ringen med katalognummer 228.
Link til auktionside for Independancia – klik her