Den faktura som Svensk Travsport har sendt til Propulsions ejer, Stall Zet for de uretmæssige præmiepenge, som hesten har vundet i Sverige, er endnu ikke betalt og vil heller ikke blive det foreløbig.
Stall Zet har gjort indsigelse mod fakturaen på 26.3 millioner SEK, og vil afvente en endelig dom i Propulsion-sagen.
Endnu er den svenske løbsdomstol ikke trådt sammen for at behandle sagen, og hvornår det sker vides ikke.
Mens Svensk Travsport har reguleret løbsresultaterne i svenske løb og udbetalt præmiedifferencen, så har hverken finsk eller fransk travsport endnu ikke foretaget sig noget i relation til løbsresultater og regulering af præmier.
I Finland har bestyrelsen i Hippos besluttet at lade landets anti-doping kommission se på sagen.
I Finland har Propulsion vundet tjent 165.000 Euro – bl.a. ved sejr i Finlandia Ajo, hvor danske Tycoon Conway Hall var nummer to.
Bliver Propulsion også diskvalificeret i Finland kan Tycoon Conway Halls ejer, Morten Staal se frem til at få præmieforskellen mellem første- og andenpladsen på 65.000 Euro – eller omkring 485.000 kroner – udbetalt!
