TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Feerie Wood klar til Prix d’Amerique

af | 27. dec 2020 | Nyheder

Franske Feerie Wood med Alexandre Abrivard, der i oktober vandt Europæisk 5 års Championat, er nu klar til Prix d’Amerique efter at have vundet Prix Tenor de Baune på Vincennes søndag eftermiddag.

Det var ikke den store overraskelse, at Feerie Wood (Rockefeller Center) med Alexandre Abrivard kunne vise sig bedst i Prix Tenor de Baune, men derimod var det overraskende, at løbets favoritter ikke gjorde det.

Fakir du Lorault med Franck Lecanu sad længe i føring, men havde intet at byde på til slut, og sluttede på en sjetteplads i 1.13.0.

Feliciano blev simpelthen kørt bort af David Thomain, der blev siddende i andet par udvendigt, da stødet kom bagfra med 700 meter tilbage.

Siden da så Feliciano ikke dagens lys og sluttede på en ottendeplads i 1.13.2.

Feerie Wood sad i ryg på Feydeau Seven med Jean Michel Bazire og fulgte denne i angreb med 700 meter tilbage.

I opløbet gik den store hoppe let forbi til sejr i 1.12.8/2700 m foran Feydeau Seven i 1.12.9, og så nåede den norske hoppe Rebella Matters med Matthieu Abrivard tredjepladsen på en fin afslutning i 1.13.0.

Der var 38.250 Euro i førstepræmie til Feerie Wood, der trænes af Laurent Claude Abrivard.