TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Peter Untersteiner, 60 år

af | 13. dec 2020 | Nyheder

En god ven af dansk travsport, Halmstad-træneren Peter Untersteiner fylder 60 år i dag.

Peter Untersteiner . 60 år u dag- Foto Kanal 75

Gennem mange år har Peter Untersteiner været en fast gæst til den danske Derbyauktion, hvor han som regel har købt mindst en åring.

Vi ser også Peter Untersteiner til start i vore store årgangsløb, og han har som træner og kusk vundet bl.a. Dansk Trav Kriterium (med Diamondwind) samt Dansk Hoppe Kriterium (med Whisper Line).

Som træner har Peter Untersteiner også vundet Danske Hoppe Derby med Ultimate Wine, som sønnen Johan Untersteiner kørte til sejr.

Peter Untersteiner har også vundet dansk travsports største internationale løb, Copenhagen Cup. Det gjorde han i år med Heart of Steel.

Udover at have danske heste i stalden har Peter Untersteiner også ansat flere danskere.

Såvel Henriette Larsen som Victor Rosleff har gjort sig flot bemærket i løbene – også Søren Boel, der passer unghesteafdelingen, markerer sig i løbssammenhæng, mens vi endnu ikke har set så meget til Christian Sejer.

Det er en stor forretning Peter Untersteiner driver – pt er der 176 heste på hans træningsliste!

Travservice ønsker Tillykke på den runde dag.