TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera købte fransk føl

af | 29. okt 2020 | Nyheder

På Arqana-trot auktionen i Cabourg onsdag sikrede Panamera Racing sig et hoppeføl efter Feeling Cash.

25.000 Euro for et føl fra i år.

Det var hvad Panamera Racing måtte byde for at sikre sig hoppeføllet Kalista d’Em, der er efter Feeling Cash – Cassandre d’Em (Kesaco Phedo).

Men det er også et føl med en interessant afstamning, idet både faderen og moderen har vundet Gruppe 1-løb

Det er tredjeføl efter moderen.

Hendes første, den 2-årige hingst Imperator d’Em (Look de Star) og fra i fjor endnu en hingst, Janus d’Em (Cristal Money), der i september solgtes på auktion for 50.000 Euro.

Moderen, Cassandre d’Em satte rekord 1.13.2 i monté, tjente 259.880 Euro og vandt bl.a. Gruppe 1. løb, Prix de Vincennes

Feeling Cash er en Ready Cash-søn, der især har vist sine store evner i montéløbene, hvor han bl.a. har vundet Gruppe 1-løbet, Prix des Elite.

Hans første årgang er født i år.

Feeling Cash står til 8.000 Euro i følafgift.

Og hvis du ikke allerede har spottet det, så er Kalista d’Em nok en hest med en fremtid i montéløbene.

Kalista d’Em, der på auktionen på indråbt af Michel Demmers, Västerbo Stutteri skal nu til Danmark, hvor den skal gå sammen med Panameras andre føl fra i år.