Team Steen Juul kunne bogføre tre sejre fredag.

Foto Burt Seeger
På Charlottenlund Travbane kunne Steen Juul fredag eftermiddag vinde to sejre med to 3-åringerne, Florican Rold og F The Big New, og et par timer senere kunne endnu en 3-åring fra stalden, Black Mission vinde på Kalmar kørt af Johan Untersteiner.
Florican Rold tog karrierens anden sejr i 10. start og noterede for 1.18.0a/2000 m. Afstamningen er top fin med Varenne som fader, mens moderen Serina Rold er en Muscles Yankee-søster til Kriteriumvinderen, avlshingsten m.m., Keep on Flying (SJ’s Photo).
Også Steen Juuls anden vinder, F The Big new har papirerne i orden med Muscle Hill som fader og samme moder som Tycoon Conway Hall.
F The Big New startede for tredje gang I karrieren og vandt sin første sejr usvigeligt sikkert i 1.17.6/2000 m.
På Kalmar havde Johan Untersteiner fået overladt køreturen bag Black Mission (Manofmanymission), og kvitterede med en sikker sejr i 1.15.4a/2140 m – præmie 50.000 SEK.
Det var 4. sejr i 7 starter til Black Mission!