TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvor er Apapmand?

af | Nyheder

Onsdag formiddag blev Apapmand hentet fra træner Jeppe Rask stald i Skive, men hvor blev hesten kørt hen?

Interessen for toptraveren Apapmand er stor hos danske travsports interesserede, og når en hest af den kaliber forlader en træners stald, så vil mange gerne vide, hvad der så sker med hesten.

Da personen, der hentede Apapmand, er svigerfader til en anden dansk træner, var det nærliggende at tro, at denne træner nu skulle have Apapmand i sin varetægt.

Men det er ikke tilfældet!

-Nej, Apapmand står i dag i en hestepension på Fyn, og som jeg tidligere har udtalt, så vil jeg have en dyrlæge til at gennemgå hesten før jeg træffer en beslutning om, hvad der videre skal ske, fortæller Peter Gordon Gardiner til travservice.

-Apapmand skal til en dyrlæge i Sverige for at blive undersøgt, men jeg ved endnu ikke, hvornår vi kan få tid til en konsultation, siger Peter Gordon Gardiner.

Apapmand var frem til og med den 30. juni lejet af Stald KTAS, der har haft et lejemål på hesten i fem år.

Imidlertid kunne der ikke opnås enighed om en fortsættelsen af lejeaftalen, og nu har Peter Gordon Gardiner besluttet, at han ikke vil udleje Apapmand længere, men selv vil have den som væddeløber fremover.