I femte forsøg vandt Stall Zets 9-årige Propulsion kørt af Ôrjan Kihlström Elitloppet.

Femte gang var lykkens gang for Propulsion i Elitloppet!
Efter to andenpladser og to fjerdepladser – så kom sejren.
Efter at have siddet i tredje par udvendigt undervejs kunne ôrjan Kihlström sende Propulsion frem til angreb på opløbshjørnet og ingen var i stand til at følge parret ned gennem opløbet.,
Propulsion sejrede sikkert i 1.10.2aa/1609 m foran en tapper Cokstile med Christoffer Eriksson og Attraversiamo med Erik Adielsson, begge i 1.10.4.
Franske Earl Simon med Franck Ouvrie var nummer tre over mål, men blev diskvalificeret for at tage sig ud på opløbshjørnet mod Cokstile.
Det kostede Ouvrie 30.000 SEK samt en udelukkelse på 6 dage og desuden fik Ouvrie også en bøde på 30.000 SEK og tre dages udelukkelse for brug af pisk!
Missle Hill med Johan Untersteiner tog spids fulgt af Racing Mange i ryg – behersket udgangstempo – 1.11.2/500 m.
Efter 500 meter gik Joakim Løvgren med Racing Mange ud fra vinderhullet. Det gav andet par udvendigt for Earl Simon, der i ryg havde Cokstile, der lige efter sig havde Propulsion.
Hvem skulle åbne ballet?
Det gjorde Christoffer Eriksson bag Cokstile, der med 700 meter tilbage gik op udvendigt for Earl Simon – løbets spilfavorit.
Nu var Earl Simon lukket inde, mens Cokstile blev skygget af Propulsion.
På opløbshjørnet skaffede Ouvrie sig angrebsplads, og helt udvendigt kom nu Propulsion i angreb.
Ingen kunne følgen ”Proppen”, der i sit femte finaleforsøg i Elitloppet kunne vinde sikkert.
Cokstile stred tappert til andenpladsen.
Elitloppet 2020 vil gå over i historien med Propulsion som vinder og dens træner Daniel Redén med tre heste i finalen.
Sorbet blev nummer fire, Missle Hill nummer seks.
I alt hentede disse tre 3.475.000 SEK i præmier.