TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på – Hvem er det – 28.04

af | 29. apr 2020 | Nyheder

Den indledte sin karriere som 2-årig og sluttede med sejr som 14-årig. Det var en af dansk travsports solide heste.

Inden for enhver sportsgren er bredden utrolig vigtig.

Ingen top uden en bredde.

Hesten, vi bad om navnet på i tirsdagens fotokonkurrence, var en vigtig del af dansk travsport i de 12 år, den var aktiv.

Ja, over 12 år startede KIMBER TOP i løb på de danske væddeløbsbaner!

Det er der ikke mange andre, der har gjort!

KImber Top kørt af Søren Demant Andersen vinder sin sidste start – som 14. årig.
Foto Gorm Gorm

305 starter blev det til og med undtagelse af et par år kom Kimber Top i vindercirklen hvert år.

Den afsluttede endda sin karriere ved at vinde – for 20. gang

Kimber Top er opdrættet af Evald Jensen, der fortsat ejer den sammen med Annette Allerød. Kimber Top lever fortsat – og ”ligner en million” – skriver Annette Allerød, der indsendte billedet.

Langt de fleste svar i konkurrencen var rigtige, og blandt disse har vi trukket følgende tre vindere, der hver modtager et spillebevis på 50 kroner til Derby25, samt deltager i konkurrencen om frie følpenge ved Ens Snapshot eller Michael’s Turn.

De tre vindere er

Jes Lykkegaard

Niels Knudsen

Stine Juul-Marker

Vi er klar med en ny konkurrence senere i dag.