TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Valokaja Hindø til Cagnes sur Mer

af | Nyheder

På fredag kommer danske Valokaja Hindø på en krævende opgave, når den skal starte i Prix Jointville Le Pont over 2925 meter på Cagnes sur Mer.

Jean Michel Bazire er nu fri af sin udelukkelse og kan køre i alle løb i Frankrig. P

å fredag vælger han dog at lade Christophe Martens køre Valokaja Hindø, når den skal starte i Prix Jointville le Pont på Cagnes sur Mer over 2925 m og med en samlet præmiesum på 80.000 Euro.

Dagen inden skal et andet Great Challenger-afkom i Bazires træning, C D starte på Vincennes, og den køretur giver Bazire til sønnen Nicolas, mens han selv kører Hard Times, der står med 25 meter tillæg.

C D og Hard Times er til start i Prix du Cantal over 2850 m og C D er ganske godt inde i løbet, idet hun blot mangler 944 i at ramme  et tillæg i løbet.

Her er den samlede præmiesum på 50.000 Euro.

Torsdag skal Stald Ritas to heste fra Erik Bondos træning også starte og begge med Gabriele Gelormini i sulkyen.

Den 5-årige hoppe Fleche de Feu skal ud i Prix de Lambelle over 2850 m og 4-årige Grand Art i Prix de Guise over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 53.000 Euro.