TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så har Stald Rita købt endnu en hest

af | 18. okt 2019 | Nyheder

Jørgen Jensen, Stald Rita har atter udvidet stalden – nu med en tyskfødt 3-åring.

Joker Newport – en tyskfødt 3-åring efter Muscle Massive – Broadway Histep er ny hos Stald Rita og står allerede hos træner Morten Juul i Skive.

Joker Newport har været trænet i Holland af Dion Hesselaar, og i sit livs blot fjerde start var den ude i kvalifikation til det tyske Derby.

Her galoperede den imidlertid.

Det havde den også gjort i sin første start, men vandt herefter start nummer to i fine 1.16.6a/2100 m i Wolvega.

Derefter blev det til en tredjeplads i et Derby Trial i Gelsenkirchen i 1.16.4a/2000 m.

Joker Newport har således blot startet fire gange – alle i år, og den har tjent 8.586 DKK.

Dens moder har tidligere født bl.a. Gamine Newport (Cantab Hall) 1.12.9 – 68.022 Euro, der var nummer to i det tyske Hoppe Derby samt en helsøster til Joker Newport, 4-årige Izzi’s Newport 1.13.5 – 10.822 Euro, der i år har startet fire gange og vundet 3 sejre og en andenplads.