TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

C D viste forbedret form

af | Nyheder

Danske C D blev fredag aften nummer syv på Vincennes, og viste gryende form.

Stald C Ds 5-årige hoppe C D (Great Challenger) forberedes til Vintermeetinget på Vincennes, der starter senere på måneden, og var derfor ude for at få endnu et løb i kroppen, før det for alvor skal gå løs.

Fredag aften startede C D med Bernard Piton i sulkyen i et løb over 2100 meter auto på Vincennes, og at det var et ”preparé-løb” var ingen i tvivl om.

C D var anmeldt med fire sko og i spillet stod hun til 74 gange pengene.

Bernard Piton søgte ned mod inderbanen så hurtigt han kunne, og parret fandt plads i tredje par indvendigt.

Her lå de hele vejen.

Favoritten Violetto Jet (From Above) med Franck Nivard sejrede sikkert i 1.11.7a/2100 m foran en anden italiener, Valzer di Poggio med Jean Michel Bazire i 1.12.0.

Derefter fulgte på tredjepladsen Panamera-opdrættede Current Affair med Pierre Vercruysse i 1.12.3. – CD var med feltet hjem og blev nummer syv efter femtehesten var blevet diskvalificeret for urent trav.

C D noteredes for 1.12.8a/2100 m og fik 590 Euro9 i præmie.