Efter de svenske Kriteriumsprøver har Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow haft travlt med at modtage bookninger for 2020 på avlshingsten GooGoo GaaGaa.

GooGoo GaaGaa – den amerikanske avlshingst med en fader, der er pasgænger,er aldrig slået an i USA, men på vore breddegrader er han populær.
Og efter tirsdagens Kriteriumsprøver på Solvalla stiger begejstringen over GooGoo GaaGaa til nye højder.
GooGoo GaaGaa fik nemlig tre heste med i Svenskt Trav Kriterium – to vindere og en andenhest, nemlig Power og Byethebook samt Usain Töll.
-Onsdag fik jeg 10 bestillinger på GooGoo GaaGaa til 2020, og jeg er sikker på der kommer flere endnu, fortæller Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow, der har udbudt GooGoo GaaGaa på det danske marked på frossen sæd gennem de seneste år.
Nyligt ankom GooGoo GaaGaa til Sverige, hvor den opstaldes på Broline, der er en nær samarbejdspartner med Stutteri Shadow, og i 2020 vil det udover frossen sæd og være mulig at tilbyde transportsæd efter hingsten.
I 2019 blev GooGoo GaaGaa udbudt til 500 dollars ved bestilling og 5.600 dollars ved levende født føl, men fra 2020 bliver prisen 4.000 SEK + 44.000 SEK excl. moms.
I Danmark findes kun et enkelt afkom efter GooGoo GaaGaa, den 2-Ã¥rige Franz Jäger – (moder Ocarina FH), der træner meget flot for Bo Westergaard.