TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Martin Hansen klar til start

af | 12. sep 2019 | Nyheder

Endnu har Fyens Væddeløbsbanes nyeste træner, Martin Hansen ikke fået sin trænerlicens, men han er rykket ind i en stald på banen og har otte heste i sin varetægt.

Siden den 1. september har Martin Hansen i princippet virket som travtræner tilknyttet Fyens Væddeløbsbane, men uden at have en trænerlicens.

-Nej, jeg har endnu ikke fået en licens. Fra banens sider har jeg fået oplyst, at det kunne jeg ikke få før lejekontrakten med en stald var lavet og underskrevet. Det er sket nu, så jeg forventer at licensforholdet går i orden i løbet af nogle dage, siger Martin Hansen til travservice.

Martin Hansen

Martin Hansen skal overtage Frantz Praems stald, når denne endegyldigt forlader Fyens Væddeløbsbane den 30. september, men Hansen er allerede flyttet ind i stalden.

-Ja, men det er endnu begrænset hvad jeg kan gøre med stalden, så længe Frantz har sine ting her endnu, siger Martin Hansen.

-Jeg havde jo hÃ¥bet pÃ¥ at kunne have holdt en reception den 30. august, men i og med mine staldforhold ikke var i orden, kunne jeg ikke gøre det, og heller  ikke i forbindelse med løbene i dag, vil jeg holde reception. Det mÃ¥ vente til en gang i oktober, nÃ¥r jeg er kommet pÃ¥ helt pÃ¥ plads i stalden, siger Martin Hansen.

Martin Hansen har fra start otte heste i træning.

-Og det er et antal, der passer mig særdeles fint. Jeg havde ikke forventet at ville have det antal allerede fra start, så det ser jeg som en god start, siger Martin Hansen videre.

-De otte heste fordeler sig med en starthest, en 3-åring samt seks et og 2-åringer. Fra Michael Lønborg har jeg fået fire -åringer og en 3-åring, der skal til genoptræning.

-Jeg regner med at starthesten, norske Sarek skal starte om 14 dage, slutter Martin Hansen.

Fyens Væddeløbsbane har løb i eftermiddag fra klokken 17.00, hvor der afvikles 8 pænt besatte travløb – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her