Fhv. Billund-træner, 85-årige Thorkild Jensen, mindes Derbysejren i 1973 med Patricia Garbo.

Dåbsattesten siger 1934, men hukommelsen fejler absolut intet – ikke mindst når snakken går om “de go’e gamle dage” og især om Derbysejren med Patricia Garbo i 1973.

-Patricia Garbo lignede nærmest en ko og Aage Jensen, Stald 3-stjernet, som jeg arbejdede for dengang, sagde, at hun aldrig blev travhest, men hun havde til gengæld nogle fine papirer og kunne – som han sagde – blive en god følhoppe, fortæller 85-årige Thorkild Jensen.

-Det var Bjarne Pedersen fra Hestebørsen, som “fandt” Patricia Garbo på en auktion i Charlottenlund, hvor han købte hende for blot 12.500 kroner, og det var jo en fin investering. Men allerede samme dag solgte han hende videre til Aage “Salami” Jensen, der altid var frisk på at gøre en god handel.

-Jeg syntes imidlertid, at hun skulle ha’ en chance, så jeg begyndte ret hurtigt at køre med hende og spurgte på et tidspunkt Aage Jensen, om jeg måtte få lov til at gi’ hende sko på, og det viste sig at være en god ide. Næste gang han så hende i et træningsarbejde, sagde han til mig: “Jeg tror du får ret – hun bliver alligevel en fin hest”.

“Ham bondemanden skal I ikke regne med”
Patricia Garbo kom først til start som 3-års, hvor hun til gengæld gjorde det aldeles fremragende med 10 sejre og to andenpladser i 12 starter.

Hun fortsatte udviklingen som 4-års, hvor det inden Derbyet blev til fire sejre, tre andenpladser og fire mindre placeringer, men i Dansk Trav Derby 1973 var Patricia Garbo ikke levnet de store chancer mod Prins Frederik med Vagn “Futter” Lønborg og Panzer Lyngholm med Arne Brix Nielsen.

-Jeg havde da været på Lunden inden Derbyet og vundet et løb, men der var mange, som sagde noget i retning af: “Ham bondemanden skal I ikke regne med!” griner Thorkild Jensen.

-Jeg lod mig imidlertid ikke skræmme på forhånd – “Hvis du kører som du plejer at køre, så vinder du Derbyet” sagde de til mig hjemme i Billund, men jeg vidste jo godt, at Prins Frederik ville blive svær at slå.

-I Derbyet tog jeg ryg på Futter med Prins Frederik, der jo havde vundet Jydsk 4-årings Grand Prix og var favorit, men ind på opløbet var jeg så svineheldig at den galoperede – og så blev der plads til mig! Paw Senator var førende, men Patricia Garbo havde en vældig speed og vandt faktisk rimeligt sikkert.

-Det frydede mig virkelig at slå Futter, som næsten altid sagde til mig når Prins Frederik og Patricia Garbo mødte hinanden: “Den fulgte godt med i dag” – og selvom vi tidligere havde slået Prins Frederik, var det alligevel en fjer hatten at få bugt med Futter i Derbyet.

Æresport
Da Thorkild Jensen og hans kone sent om aftenen vendte hjem blev de modtaget af en masse venner, naboer og familie, som allerede var godt i gang med at feste i haven.

-De havde taget en af mine sulkyer og lavet den om til æresport! fortæller Thorkild Jensen.

-Der var faktisk så mange mennesker, at vi ikke kunne komme ind på gårdspladsen med lastbilen, så jeg måtte holde et stykke væk og i stedet lukke Patricia Garbo ind i folden af “bagvejen” – så fandt hun selv ind i stalden!

-Det var virkelig en stor omgang at vinde Derbyet; det var jo kun min tredje sæson som amatør og senere var vi bl.a. i Frankrig med Patricia Garbo, som gav mig en masse dejlige oplevelser.

-Efter Derbyet var vi også med i Aalborg Store Pris, hvor Patricia Garbo blev nummer to til Prins Frederik, og så vandt hun en afdeling i N.J. Koster Memorial, hvor vi blev nummer fire i finalen.

Travkusk ved et tilfælde
Da Thorkild Jensen vandt Derby med Patricia Garbo havde han amatørlicens, men det stod ellers ikke i kortene, at han skulle være travkusk og senere også professionel træner.

-Midt i 60’erne arbejdede jeg på det lokale teglværk og havde desuden en fritidstjans som afløser på en tankstation, hvor jeg en dag, helt tilfældigt, løb ind i Aage Jensen, som kom kørende i sin Jaguar, husker Thorkild Jensen.

-Han spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at hjælpe ham med at passe hans travheste; han havde tre heste gående på en gård i Tykskov mellem Herning og Vejle, og skulle bruge en, som kunne fodre dem morgen og aften. “Jo, det kunne jeg da godt” – og på den måde fik jeg altså jobbet som bestyrer på stutteriet. Senere byggede han en helt ny bestyrerbolig til os.

Da Thorkild Jensen startede som bestyrer på Stutteri Tykskov i 1966 var der som nævnt blot tre heste på gården, men efterhånden kom flere til og på et tidspunkt havde Aage Jensen i alt 35 heste, heriblandt fem følhopper, ligesom der gennem årene også var flere avlshingste opstaldet.

-Jeg fik amatørlicens da Billund-banen åbnede i 1971, men kørte kun med stutteriets heste og det gik faktisk meget godt, siger Thorkild Jensen, der allerede i sin anden sæson som amatørkusk (1972) vandt 26 løb og sluttede blandt de oftest sejrende amatørkuske herhjemme. Det år blev Ove Christensen (Stutteri Meldgård) landschampion med 33 sejre.

Stutteriet brændte – Derbyvinderen solgt
Blot to år efter Derbysejren brændte Stutteri Tykskov desværre næsten ned til grunden som følge af en gnist i en elmotor, der antændte høloftet. Stuehuset blev reddet og ingen af hestene kom noget til, men branden blev desværre afslutningen på Aage Jensens stutterieventyr.

Den 30. september 1975 blev de i alt 24 heste solgt på en auktion, heriblandt Patricia Garbo, der blev solgt til en norsk hesteejer, men hun var klausuleret mod eksport og måtte derfor ikke forlade Danmark.

Patricia Garbo blev i stedet solgt til Preben Hundebøll og senere Arne Nielsen, Stutteri Damkær, hvor hun blev mor til en af dansk travsports allerbedste heste gennem tiderne, Rival Damkær (1.11,3a-7,2 mill. kr).

Træner i 18 år
Efter branden på Stutteri Tykskov fortsatte Thorkild Jensen nogle år som amatør, men i 1981 indløste han trænerlicens på Billund Trav.

-Fordi jeg havde vundet Derbyet troede mange, at jeg kunne lave en ny Derbyvinder, så jeg fik en udmærket start, husker Thorkild Jensen, som bl.a. havde stor succes med heste som Kiwi Hofen og Nat Risk, der som 2-års satte Europæisk rekord med tiden 1.16,8a/1600 meter.

-Da jeg stoppede solgte vi gården til Gitte Madsen og fik i stedet et hus heroppe i byen (Give).

-Jeg følger ikke med i travsporten mere; det stoppede dengang travbladet begyndte at koste en formue, men jeg savner det egentlig heller ikke. Vi var nok også ved at køre lidt trætte i det til sidst; der var aldrig tid til at besøge vores børn og børnebørn, men det er der i dag og vi har det fredeligt og godt, slutter Thorkild Jensen.