Henriette Larsen vandt i dag en ny sejr i Sverige og nærmer sig sin egen sejrsrekord fra i fjor.
Man kan kun være imponeret over de resultater, danske Henriette Larsen har opnået i Sverige de senere år.

Tidligere på året vandt den 23-årige Peter Untersteiner-jockey sin sejr nummer 100 og hun er godt på vej mod den næste milepæl i karrieren.
I aften på Åby var Henriette Larsen således først over stregen med Peter Untersteiner-trænede Love Håleryd (Love You) i tiden 1.13,2a/2140 meter. Der var 30.000 SEK til vinderen, som tog årets tredje sejr.
For Henriette Larsens vedkommende var det sejr nummer 24 i år, hvor hun for nylig passerede 2 millioner SEK i indkørte præmier – i øvrigt for andet år i træk.
