TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Det kan blive tysk i Musketerløbene

af | 28. apr 2019 | Nyheder

Det kan meget vel blive til tre tyske sejre i Musketerløbene på Skive Trav i eftermiddag.

På papiret er det ikke den stærkeste form tyske Orkan von Haithabu (Rise and Shine) kommer med i Pay Dirts Mindeløb – og tilmed har den nyligt været ude i to prøveløb i hhv. Berlin og i Hamburg.

I Berlin galoperede den, men i Hamburg gik den glat og var en sikker vinder i 1.17.8a/2200 m.

Dens seneste præstation i et toto-løb er den 27. januar på den lille bane på Vincennes, hvor den blev nummer fem i 1.15.0a/2100 m.

På papiret en pæn præstation, men vel heller ikke mere.

Og dog!!

For nĂĄr vi ser pĂĄ hvilke heste, der var foran Orkan von Haithabu, sĂĄ mĂĄ det aftvinge respekt og give hesten en topchance i eftermiddag!

På Vincennes sejrede Golden Bridge i 1.14.5a/2010 m – den har siden været kort slået til andenplads i Gruppe1-løbet, Criterium des Jeunes!

I Vincennes-løbet var de to italienske Al Capone Stecca og Aladin Effe hhv. nummer tre og fire!

De var i torsdags hhv. nummer to og tre i det italienske Gruppe 1-løb, Gran Premio Nazionale i Milano, hvor de noteredes for hhv. 1.12.6a/2250 m og 1.13.0a/2250 m!!

Det var altså ikke hvilke som helst heste Orkan von Haithabu mødte på Vincennes!

Knud Mønster, der kører i en herlig medvind for øjeblikket, er hyret til at køre Orkanen.

Bedste danske chance her er Enforalle P (Ens Snapshot) med Kent Friborg, der leverede en meget fin præstation i sin sæsondebut, hvor den sad i dødens hele vejen.

Ids Boko (From Above), som er en af to heste som hollandske Paul Hagoort kommer til Skive med, er til start i Frosty Hanovers Mindeløb.

Ids Boko har dokumenteret sin høje klasse ved bl.a. en andenplads i det tyske Derby i fjor.

Ids Boko har også været på Vincennes, hvor den har mødt Face Time Bourbon hver gang i Gruppe III-løb.

Første gang blev det til en andenplads – anden gang til en fjerdeplads.

Ids Boko køres af Robin Bakker, der tidligere har kørt i Skive med succes.

Mens det er tyndt med danske årgangsheste i 3-årsløbet, så er det meget bedre i dette løb, hvor flere af de varme Derbyheste er til start.

Der er sæsondebut for Dumbo (Wishing Stone) med Jeppe Juel og Damien Shadow (Quite Easy) med Henrik Lønborg, mens såvel Donatello Garbo (Wishing Stone) med Kenneth Nielsen og Donato Hyrdehøj (From Above US) med Kasper K. Andersen begge kommer med andenpladser i bagagen.

Ids Boko, der nyligt var i prøveløb og løb 1.14.0a/2100 m i Wolvega, der er ikke er verdens hurtigste bane, bliver vel favorit, men kan meget vel få besvær med Donatello Garbo.

Feltets anden tysker, Kjeld von Haithabu (Rise and Shine) som Birger Jørgensen skal køre, synes ikke at have samme klasse som feltets øvrige heste.

To derbyvindere mødes i Lord Valentines Mindeløb, nemlig danske Chock Nock (Sj’s Photo) med Steen Juul og tyske Tsunami Diamant (Gustav Diamant) med Robin Bakker.

Vinderen kan dog udmærket hedde Confidence (Great Challenger) med Ken Ecce, der fra spor 6 kan gå til spids og blive der løbet ud.

Tsunami Diamant, der sammen med Ids Boko gik prøveløb i Wolvega i 1.14.0a/2100 m er hårdest i mod.

Dagens fjerde storløb, Jubilæumspokalen ligner et straffespark til Copenhagen Cup-deltageren Slide so Easy (Quite Easy) med Flemming Jensen.

Kuskekommentarer etc. på fasttrackracing – klik her