TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To pladser til Prix d’Amerique uddelt

af | 13. jan 2019 | Nyheder

I det sidste kvalifikationsløb på Prix d’Amerique blev to nye invitationer til start i Prix d’Amerique uddelt, og de gik til overraskelsen Bahia Quesnot og løbets fjerdefavorit, Carat Williams. Vinderen Bird Parker havde fået sin invitation tidligere.

Bahia Quesnot – det er ikke navn, der siger mange uden for Frankrig ret meget.

En 8-årige hoppe, der trænes og køres af Junior Guelpa, derfortrinsvis har startet i det sydlige Frankrig, og som aldrig tidligere har begået sig i storløb på Vincennes.

Spillet til 49 gange i totalisatoren – – ja, det fortæller så vel alt om, hvordan chancerne for Bahia Quesnot blev vurderet.

Selv om Bahia Quesnot (Scipion du Goutier) ikke fik noget nemt løb og var ude i tredje/fjerde spor rundt i opløbssvinget, så holdt hun tempoet godt ind i mål, og passerede målstregen som nummer tre efter Belina Josselyn og Bird Parker.

Bird Parker vinder foran 2 Bahia Quesnot. Foto Gerard Forni.

Dommerkomiteen undersøgte Bahia Quesnots gangart ned gennem opløbet – tog hun for mange hjælpetag?

Men nej, hun blev frikendt.

Det blev Belina Josselyn med Jean Michel Bazire ikke – de blev diskvalificeret for trængning, men uanset denne diskvalifikation eller ej, så var invitationen til Prix d’Amerique for Bahio Quesnot i hus!

Til gengæld betød diskvalifikation af Belina Josselyn, at Sebastian Guarato-trænede Carat Williams med David Thomain rykkede op på en tredjeplads – og det gav dette par en invitation til Prix d’Amerique.

Alle invitationer er nu uddelt og følgende er inviteret:

Davidson du Pont (Prix de Bretagne)

Delia du Pommereux (Prix de Bretagne)

Bird Parker (Prix de Bretagne)

Belina Josselyn (Prix du Bourbonnais)

Looking Superb (Prix Tenor de Baune)

Eridan (Criterium Continentale)

Bold Eagle (Prix de Bourgogne)

Readly Express (Prix de Bourgogne)

Uza Josselyn (Prix de Bourgogne)

Bahia Quesnot (Prix de Belgique)

Carat Williams (Prix de Belgique)

Det betyder at 11 ud af de 18 pladser er besatte – de syv ledige pladser besættes efter største præmiesum.