TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Larsen-sejr i Breeders Crown-løb

af | 23. sep 2018 | Nyheder

I denne weekend afvikler tysk travsport deres Breeders Crown på Mariendorf-banen i Berlin, og lørdag kunne Michael Larsen glæde sig over sejr i et af løbene, der indgår i serien.

Michael Larsen startede blot to heste denne dag, og bedst gik det for den 5-årige Locarno (Prodigious), der med Michael Nimczyk i sulkyen kunne vinde Breeders Crown Consolation i 1.14.1a/1900 m – der var 5.647 Euro i førstepræmie – næsten 40.000 kroner.

Det var Breeders Crown-løbene for 5-7 årige heste, der blev kørt lørdag og i hoppeafdelingen med en samlet præmiesum på 52.710 Euro leverede 5-årige Goldy Stardust (Quick Wood) med Michael Nimczyk en fornem præstation, da den vandt ukørt i 1.12.3a/1900 m foran Celestail Light TK (Love You) med Gerahrd Biendl i 1.12.9.

Goldy Stardust, som vi så vinde på Copenhagen Cup-dagen i Charlottenlund i maj måned, er på tale til at repræsentere Tyskland til EM for 5-åringer i Paris den 12. oktober – sammen med Orlando Jet.

Hos hingstene viste Azimut (Odessa Santana) med Josef Franzl sig bedst, da den sejrede i 1.13.3a/1900 m foran Popeye Diamant (Love You) med Gerahrd Biendl i 1.13.4.

Cash Hanover med Michael Nimczyk var meget betroet, men var slået til en femteplads i 1.13.5.

Også her var der 52.710 Euro i førstepræmie.

Løbsdagen var velbesøgt og i forhold til samme dag i fjor steg den gennemsnitlige omsætning pr løb med 16%.

I eftermiddag køres der Breeders Crown-løb for såvel 2, 3 og 4-åringer og igen er der pæne store præmier at køre om.

For 2-åringerne er der 2 x 21.075 Euro (150.000 kroner)

For 3-åringer er der 2 x 29.000 Euro (215.000 kroner)

For 4-åringer er der 2 x 43.720 Euro (325.000 kroner)

Desuden er der consolation-løb, hvor der også er pæne pengepræmier.

I Breeders Crown for 4-årige hingste/vallaker er Niels Thomsens Flying Fortuna til start med Heinz Wewering i sulkyen.

Christian Lindhardt er til start fire gange, mens Michael Larsen er i sulkyen tre gange.

DanToto har spil hele løbsdagen i Berlin, hvor 1. løb starter klokken 14.00

Baneprogram på dette link – klik her