8-årige Tuileries vandt fredag sin fjerde sejr siden den blev omskolet til monté.
Danskregistrerede Tuileries, der er opdrættet af Jean Pierre Dubois, og som en overgang var ejet i Skive, befinder sig nu i Norge, hvor man i foråret besluttede sig til at prøve den nu 8-årige Ready Cash-søn i monté-løb.
Det har været en succes, og fredag eftermiddag vandt Tuileries sin anden sejr i træk og fjerde i alt i montédisciplinen i otte starter.
Malin Berås red Tuileries til sejr på Bjerke i 1.14.9a/2100 m og der var 24.000 NOK i førstepræmie.
Dermed har Tuileries vundet 98.000 NOK alene i denne sæson.