I 2019 bliver et nyt løb for 2-årige travere med en samlet præmiesum på 1 million dollars kørt på The Red Mile i Kentucky.
Godt en måned før årets første store amerikanske åringsauktion, The Lexington Selected Sale holdes, har John Campbell, der er direktør for The Hambletonian Society sluppet nyheden om, at man i 2019 vil indstifte et nyt storløb for 2-årige travere med en samlet præmiesum på 1 million dollars.
-Vor opgave er at støtte og udbrede kendskabet til travsporten, og indførelsen af et løb med en million i samlet præmiesum vil i hvert fald vække opmærksomhed. Det er et tiltag, som vi som organisation er forventer os meget af, siger John Campbell, der er direktør for The Hambletonian Society til harnessracingupdate.com
Propositionerne til løbet og et navn til det er endnu ikke på plads, men det ventes det at være til den 16. september, hvor der afvikles finaler i Kentucky Sire Stakes på The Red Mile.
Økonomien bag løbet er sikret af såvel Hambletonian Society, Lexington Selected Sale, Red Mile samt Kentucky Horse Racing Commission.
Kun to andre travløb i USA har i dag en samlet præmiesum på 1 million dollars.
Det er The Hambletonian Stake for 3-åringer samt VM-løbet, The International Trot.