Jeppe Juel-trænede Amour du Coglais med den franske amatør Sebastian Laboutique blev nummer to i et meget tæt opløb, men kunne have vundet.
Indtil der manglede 400 meter af onsdagens amatørløb på Enghien havde Sebastian Laboutique ikke gjort noget forkert bag Jeppe Juel-trænede Amour du Coglais.
Han havde bragt den franskfødte hest til spids, kørt i et meget roligt tempo undervejs – 1150 meter efter 1.15.5 – og styrede sådan set hele løbet.
Men på opløbshjørnet – med omkring 400 meter hjem – stak Laboutique og i et snuptag var Amour du Coglais klart fri af konkurrenterne.
Men hesten var – akkurat som staldkammeraten Tripolini VP – sat ned i præstationsevne efter en meget varm transporttur til Frankrig.
Kræfterne slap op – Amour du Coglais trak ud i banen og indvendigt dukkede Bellagio Monoi med C. Bouetel op og nåede akkurat forbi til sejr i 1.15.1a/2150 m – Amour du Coglais nummer to i 1.15.2. Der var 3.250 Euro i andenpræmie.
Amour du Coglais var favorit til odds 2,8 og gav 1,40 i Plads.