På Enghien-banen i Paris var Stald Ritas 4-årige franske hoppe Enchilada Face kørt af Jarmo Niskanen blandt vinderne lørdag eftermiddag.
Efter en løbspause på en måned var Enchilada Face (Scipio du Goutier) tilbage i fineste forfatning, da den lørdag eftermiddag startede i et 4 års hoppeløb på Enghien.
Enchilada Face med sin træner Jarmo Niskanen sejrede sikkert i 1.17.2/2875 m og fik 15.750 Euro i præmie (117.000 kroner) – dermed har Enchilada Face nu tjent 33.670 Euro (250.000 kroner) i syv starter. Dette var hendes anden sejr, derudover er det blevet til en andenplads og to tredjepladser.
Sejren var den første for Stald Rita i år.
Nogle timer senere havde stalden den 4-årige svenske hoppe Coco Cabana til start i Skive, hvor den besatte en tredjeplads.