TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemmings seneste forvandlingsnummer

af | 5. jan 2018 | Nyheder

Torsdag aften kørte Flemming Jensen for første gang den 10-årige Highspirit i et løb på Åby Travet. Og det blev til en sejr, der gav genlyd.

Flemming Jensen -. (Foto: Kim Gudmand)

Highspirit (Super Arnie) var til start i et sprinterløb, og selv om hestens resultatrække ikke var specielt flatterende, så blev den 10-årige vallak alligevel spillet ned til odds 1.59.

Det skulle vise sig, at det var der en god grund til.

Highspirit med Flemming Jensen i sulkyen var nemlig i spids fra start til mål og vandt efter behag i ny rekord 1.11.2a/1640 m.

Ã…rets hidtil hurtigste notering i Skandinavien!

Highspirit ejes af en af Flemming Jensens tidligere ansatte, Troels Andersen, der nu er træner på Gävle-banen, og han har sendt Highspirit samt Picasso i vintertræning hos sin gamle læremester.

-Det er ikke muligt for Troels at ridetræne hestene om vinteren, og derfor har vi fået de to heste ned, fortalte Flemming Jensen efter den suveræne sejr. – -Jeg vidste fra træningen, at Highspirit var en stærk hest, og jeg kunne mærke, at der var noget at køre med, da vi var oppe bag startvognen.

-Når Troels Andersen igen har forhold så han kan ridetræne, skal hestene tilbage til ham. Det er i hvert fald planen, sagde Flemming Jensen.

Vindertiden pÃ¥ 1.11.2 var ny rekord for Highspirit – den gamle rekord var pÃ¥ 1.12.4.

Flemming Jensen havde yderligere to heste med til Åby, og blev nummer to med såvel Hanna Banker som Uno Piccolino.

Det var i det hele taget en god aften for de danske farver.

Det startede i 1. løb, hvor Kaj Jensen-trænede Livi Naughty (Sj’s Caviar) med Thomas Uhrberg sejrede sikkert fra spids i 1.19.0/2140 m efter en fin afslutning i 1.15.2 – Bo Falsig var her nummer to med tillægshesten Easy Morique i 1.18.6/2160 m. Der var hhv. 30.000 og 15.000 SEK i præmier.

I 2. løb kunne Marianne Mechlenburgs Celine Rush (The Liquidator) med Peter Ingves vinde i 1.16.0a/2140 m – 4.5 længder foran nummer to.  Her var der også 30.000 SEK i præmie.

Torsdagens fjerde sejr til  dedanske farver stod Søren Boel for, da han vandt med Jondahls opdræt, Black Beluga (Dream Vacation)  i 1.15.8a/2140 m – præmie 35.000 SEK.

Det var en vinder til 10 gange pengene!