Torsdag den 11. januar vil Dansk Hestevæddeløb holde en informationsaften på Fyens Væddeløbsbane, hvor man vil fortælle om fremtiden for trav- og galopsporten.
Peter Rolin og Henrik Friis, der er henholdsvis bestyrelsesformand og direktør i Dansk Hestevæddeløb, vil informere om de mange tiltag, der skal sikre trav- og galopsporten fremgang de kommende år.
Man vil blandt andet kunne høre mere om den indgående samarbejdsaftale med Sverige, og hvad den kommer til at betyde for dansk hestevæddeløbssport.
Informationsmødet afholdes i banens restaurant, og der vil blive serveret øl og vand.
Tilmelding er mulig på tlf.: 888 112 05 eller mail: info@fvb-odense.dk
Et tilsvarende arrangement afholdes på Bornholm den 7. februar.