Derbyvinderen Axel starter næste gang Nytårsdag på Vincennes, hvor også This is It kan forventes til start.
Franck Nivard har startmeldt Axel til Prix d’Angoulome, der er et løb for 5-6 Ã¥rige heste, der max. har tjent 248.000 Euro – distancen er 2100 meter auto.  Den samlede præmiesum er pÃ¥ 90.000 Euro.
Axel starter med 231.000 Euro og er således endnu bedre inde i løbet end ved sin første start for Nivard, hvor det var under 280.000 Euro.
Axel løb da ny rekord 1.12.8a/2100 m og med løb i kroppen må den røde vallak kunne forbedre sig yderligere.
Samme dag er Panamera Racings norske hoppe, This is It anmeldt til et hoppeløb, Prix de Charleville, også over 2100 meter auto.
This is It er med en startpræmiesum på 163.000 Euro bedst inde i løbet af alle.
Der er loft ved 166.000 Euro. Her er den samlede præmiesum på 50.000 Euro.
Der er endelig startliste fredag formiddag.