Keld Gregersen, Stutteri Disney har atter haft tegnebogen oppe, og har netop erhvervet en 3-årig svenskfødt hingst.
-Hold da op, hvor er det svært at finde en startklar hest, siger Keld Gregersen, Stutteri Disney til travservice.
-Jeg har ledt og ledt her i Danmark, for jeg vil gerne købe en dansk hest, men de priser man så stilles over for er ofte helt urealistiske, og så må man jo se efter heste andre steder.
-Nu har jeg købt den 3-årige Hasek Boko, der har været i træning hos Langeweg i Holland. Hesten kommer til os i den kommende uge, og skal lige gennemgås af en dyrlæge før handlen er helt på plads, men det forventer jeg er en formalitet, siger Keld Gregersen.
Hasek Boko er en 3-årig svenskfødt hingst efter Deweycheatumnhowe – Sayuri Boko (Viking Kronos). Den har startet tre gange og har bedst en andenplads i debuten den 30. april i 1.18.1a/2000 m. Den har senest starte den 12. november i Wolvega, hvor den blev nummer 5 i 1.16.7/2100 m. det er blevet til 370 Euro.
Hasek Boko blev godkendt allerede som 2-åring i 1.18.3a/1609 m den 14. august 2016, og var igen i prøveløb den 30. april i år, hvor den blev godkendt i 1.18.5.