TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Jeg nyder hver en start”

af | Nyheder

VM Viking Cup. Foto: Kim Gudmand

Søndag på Lunden jagter VM Viking Cup sin femte sejr på stribe og på trods af startspor i anden række, føler Søren Johansson sig ikke slået på forhånd.

-Selvfølgelig bliver taktikken anderledes med det startspor, men jeg kommer ikke til at køre afventende, siger Søren Johansson.

-Hvis tempoet bliver taget for meget ud af løbet, vælger jeg nok at køre frem. Jeg kommer med en hest med god selvtillid og i kanonform, så det tror jeg godt han kan klare på baggrund af de seneste starter.

VM Viking Cups seneste sejr den 19. november i Skive var hestens sejr nummer 23 i 46 starter – og sejr nummer 15 i Søren Johanssons regi.

Classic Photo-sønnen kunne givet vis godt klare sig i f.eks. Sverige, men det er forholdsvis begrænset hvor meget VM Viking Cup har været forsøgt i udlandet – og hver gang uden den helt store succes.

-Det er tilfældigt, at han ikke har vundet på Jägersro og i Hamborg, men det er heller ikke primært noget vi har gået efter, siger Søren Johansson.

-Vi har i stedet valgt at vise ham frem i Ligaløbene, hvor der er mange penge at køre om – faktisk findes der ikke mange løb herhjemme med større præmier.

-Mht. fremtidsplaner, så skal VM Viking Cup blive ved med at starte så længe vejret holder og formen stadig er god, men når vinteren kommer for alvor, får han selvfølgelig lidt fri.

-Det er dejligt at ha’ sÃ¥dan en hest; jeg tror ikke der findes to af hans type og VM Viking Cup har sin helt egen personlighed. Han har bÃ¥de styrke, speed og udholdenhed, og viser at han bliver bedre og bedre næsten hele tiden, sÃ¥ jeg hÃ¥ber selvfølgelig at han havner i hurtigklassen. Jeg har aldrig prøvet at køre en lignende hest og nyder hver start.

Rigtig god sæson
Med 190.000 kroner i indkørte præmier har VM Viking Cup været stærkt medvirkende til at Søren Johanssons stald er tæt på at runde ½ million kroner i indkøre præmier i år, og det er Billund-træneren godt tilfreds med.

-Vi har haft mange heste til start, der kommer hele tiden nye heste ind og staldens heste vinder nærmest løb på skift, så det har bestemt været en rigtig god sæson, siger Søren Johansson, som for nylig har modtaget en lille håndfuld heste fra Lunden-amatøren Per Damberg, heriblandt en 1-årig koldblodstraver!

-Ja, det er et lidt sjovt projekt. Per købte hesten, VÃ¥ril Blæsa (Bork Odin), pÃ¥ den norske Kriterieauktion i september, hvor han deltog i en amatørmatch pÃ¥ Bjerke. Det var vist lidt spontant, at han fik den “skøre idé” at købe en koldblodshest – med Liv Jorunn Lund (Nykøbing F-træner, red.) som “mellemmand” – men det er da sjovt at blive lidt andet. I første omgang skal hesten gøres klar til præmieløb i Norge.

Captain Cook. Foto: KM FOTO

Kommende Derbykandidat?
Heste som Garland Scott, Alfons Åberg og Captain Cook har alle gjort det fint i år, og især sidstnævnte kan vise sig at være et emne til næste års årgangsløb.

-Captain Cook har jo været i pengene hver gang, men at præmierne ikke har været større, er jo ikke hans fejl, siger Søren Johansson.

-Jeg havde nok på forhånd forventninger til lidt mere, men i glimt han han også vist sig som en rigtig god hest. Jeg føler det er en hest med meget mere udvikling, og kapacitetmæssigt er han ikke ret efter langt efter de bedste, så jeg håber han folder sig helt ud som 4-års.

-Captain Cook har jo en kanonafstamning (samme mor som den tidligere svenske årgangsstjerne Caesar Sisu, 1.12,2a-1.027.000 SEK, red.), men jeg føler, at han kan kun har løbet med 70-80 % af sin kapacitet. Han er stadig lidt grøn, men løber på gode tider hver gang og er næste år meldt i alle årgangsløbene.