Mange danske travtrænere har arbejde ved siden af trænergerningen for at få det til at løbe rundt, men hvad skal der ske for at vende udviklingen? Hverken DTC eller Trænerforeningen har løsningen.
Onsdag meddelte Århus-træner Peter Frandsen at han stopper som professionel træner ved årsskiftet. Det sker blot dagen efter at JVB-kollegaen Henrik Lund også valgte at lukke forretningen – sidstnævnte fordi han fandt arbejdspresset i forbindelse med “civilt arbejde” kombineret med jobbet som travtræner for stort.
En kedelig udvikling, selvom man sagtens kan forstå de to Århus-træneres beslutning. Som udgangspunkt ønsker de fleste at kunne leve af og – for at bruge en lidt ældre talemåde – kunne brødføde sin familie af det, man beskæftiger sig med, men Peter Frandsen og Henrik Lund er desværre langt fra de eneste danske travtrænere, som har ondt i økonomien.
Klaus Storm
Iflg. Travservice.dk’s oplysninger er der således mindst 11 af landets 64 travtrænere, som har “civilt arbejde” ved siden af trænergerningen – svarende til 17 %.
For de flestes vedkommende er det ganske enkelt nødvendigt for at få det til at løbe rundt økonomisk, men en god håndfuld danske trænere har dog valgt at beholde deres trænerlicens, selvom de ikke længere er publictrænere. Lars Lykke, Casper Jensen, Johnny Jørgensen, Jørn Laursen, Bjarne Fyenbo og Arvid Olsen har således pt. ikke heste i træning, men bortset fra Bjarne Fyenbo og Jørn Laursen kører de øvrige løb indimellem.
Men hvorfor er det tilsyneladende blevet så svært at leve af at være travtræner i Danmark?
Det prøver vi at få svaret på i denne artikel.
Som udgangspunkt kan vi fastslå, at antallet af heste i professionel træning har ligget nogenlunde stabilt de sidste par år: 1.139 i 2015 (4. januar), 1.199 i 2016 (4. marts) og 1.046 pr. dags dato iflg. en opgørelse fra Travsekretariatet.
Det svarer til ca. 17 heste pr. træner, men i vore dage har vi som bekendt også stortrænere – om end dansk travsport langt fra er på samme niveau som i Sverige, hvor trænere som Robert Bergh, Peter Untersteiner, Lutfi Kolgjini og Svante Båth har over 150 heste i træning, mens f.eks. Björn Goop, Timo Nurmos, Johan Untersteiner og Roger Walmann alle har over 120 heste på træningslisten.
I Danmark driver Peter Jensen pt. landets største træningsstald med 57 heste på træningslisten, mens Flemming Jensen og Kaj Jensen følger lige efter med 54 heste. Steen Juul og Henrik Thomsen er på fjerde- og femtepladsen med hhv. 43 og 41 heste i træning.
Efter danske forhold er disse fem trænere at betegne som “stortrænere” – men i den anden ende af skalaen er der selvfølgelig også en del mindre trænere med under 10 heste i træning, som i lighed med Henrik Lund og Peter Frandsen kæmper med at holde kreditorerne fra døren.
DTC: En naturlig udvikling
Det er desværre ikke et nyt problem, at en dansk travtræner vælger at stoppe pga. økonomiske problemer. Der er talrige eksempler gennem de sidste 15-20 år, men de to mest overraskende var utvivlsomt da først Max Nielsen (2000) og siden hen Seppo Kukkonen (2008) pludselig lukkede stalddøren. De havde næsten stalden fuld af heste, men kunne alligevel ikke få det til at hænge sammen rent økonomisk.
Nu har vi så igen to trænere, der siger farvel og tak, men er det et tegn på, at trænerfaget er et fag i krise og bør man fra centralt hold gøre noget?
-Jeg tror desværre, at det er en naturlig udvikling, siger Klaus Storm, daglig leder i Dansk Travsports Centralforbunds (DTC).
-Inden for de sidste 10-15 år er vores hestemateriale blevet næsten halveret – det samme gælder antallet af løbsdage, ligesom præmierne heller ikke er steget i takt med at alting er blevet dyrere. Samtidig er fødselstallet også blevet mere end halveret; i 2010 blev der født 668 travføl i Danmark og i år lander vi på 325-330 føl.
-Det betyder alt i alt, at hele indtjeningsgrundlaget for de danske travtrænere stille og roligt er smuldret, og alligevel har vi stort set haft det samme antal professionelle travtrænere de sidste 10-15 år. Det har jeg egentlig undret mig over, så jeg er desværre ikke overrasket over udviklingen. Når der alligevel har været det samme antal trænere, så er det jo fordi, at mange har villet det med hjertet – ellers kan jeg ikke få øje på årsagen.
A- og B-trænere?
For nogle år siden introducerede DTC en opdeling af de professionelle trænere i A- og B-trænere baseret på den årlige skattepligtige indkomst. Grænsen blev dengang sat ved en årlig indkomst på 200.000 kroner, men dén model fik ikke den bedste modtagelse og blev aldrig gennemført.
-Det var faktisk et indspark fra Trænerforeningen, som ønskede at give de “rigtige” trænere – altså de trænere, som reelt levede af at træne heste – nogle bedre forhold, siger Klaus Storm.
-Da vi skulle til at gå i gang, var der imidlertid nogle af foreningens medlemmer, som populært sagt hoppede i mål og syntes det en forkert løsning.
-Jeg tror imidlertid, at der stadig er flere trænere, som – hvis du trykker dem lidt på maven – mener at DTC må gøre noget, men det er svært at sige HVAD vi skal gøre. Det er nok mere et spørgsmål om, hvad HESTESPORTEN overordnet set kan gøre, og det bliver i den forbindelse interessant at se hvad der sker efter 1. januar.
-Desværre ser vi den samme udvikling i stort set alle de andre travsportslande med undtagelse af Frankrig. I Sverige er antallet af føl f.eks. faldet fra omkring 4.500 til ca. 2.700 i 2016. Det samme billede ser man i de fleste andre lande, ligesom antallet af professionelle trænere også er gået ned.
-Det er et af de helt store emner når vi mødes i U.E.T.-regi, men det hænger bl.a. sammen med hele samfundsudviklingen. Unge mennesker anno 2017 vil ikke ha’ heste på fuld tid som i gamle dage; de vil også rejse, gå på café m.m. og det er indirekte nogle af årsagerne til, at der ikke kommer så mange travføl som tidligere.
Frantz Praem
Trænerformanden: Har ventet det længe
Formanden for Trænerforeningen af 1909, Frantz Praëm, beklager at Henrik Lund og Peter Frandsen har valgt at lukke forretningen, men er ikke overrasket.
-Det er noget jeg har ventet længe, siger Frantz Praëm til Travservice.dk.
-Jeg har godt vidst, at der var flere af mine kollegaer, som ville begynde at falde fra, og jeg er egentlig overrasket over, at det først kommer nu. Men det er jo et faktum, at mange af trænerne har job ved siden af, og der kommer sikkert flere, der vælger at stoppe.
-Der er efterhånden blevet en tendens til, at det er blevet sværere at være lille træner og nemmere at være stor træner; forstået på den måde, at de små trænere kæmper med økonomien, mens de store trænere får den tilgang, der er nødvendig for at få hjulene til at køre.
-Man skal også tage med i betragtningerne, at der i dag nærmest er mangel på arbejdskraft rundt omkring, så det er blevet meget lettere at finde et andet arbejde. Før i tiden hvor der var arbejdsløshed, kunne man jo lige så godt gå og arbejde med sin hobby, men tiderne har ændret sig.
Gratis træning?
Frantz Präem er bekymret for udviklingen på trænerfagets vegne, men har svært ved at se en løsning på problemet.
-Jeg har tænkt meget over det og det er rigtig svært. Det er desværre nok bare den vej udviklingen går, og jeg kan ikke lige se en løsning, med mindre der lige pludselig sker noget, siger Frantz Praëm, som fredag mødes med Klaus Storm, hvor bl.a. trænernes situation er på dagsordenen.
-Konkurrencen er jo stenhård mellem os trænere og det får desværre folk til at tænke lidt for kreativt. Jeg har bl.a. hørt om en træner, der tilbyder at træne hestene gratis mod at få 30 % af de indkørte præmier, men der er også flere trænere, som “dumper” træningsprisen så meget, at det skaber en unfair konkurrence. Jeg kan komme med flere eksempler, men hvad er det egentlig værd i den sidste ende?
Frantz Praëm har været professionel træner siden 2005 og har siden 2013 været formand for “Trænerforeningen af 1909” som omfatter samtlige danske travtrænere. Læs mere på foreningens hjemmeside: KLIK HER
Peter Rasmussen
Peter Rasmussen: En daglig kamp
Skive-træner Peter Rasmussen er en af de danske travtrænere, som har følt sig tvunget til at finde et arbejde ved siden af trænergerningen. I dag er han fuldtidsansat på papirvirksomheden Schades Nordic i Skive og stortrives med det, men har beholdt sin trænerlicens og har pt. syv heste på træningslisten.
-Det fungerer faktisk udmærket, bl.a. fordi jeg kun har 10 minutters kørsel til arbejde, men også fordi jeg har nogle timer, jeg kan flytte rundt på, afhængig af hvor meget arbejde jeg har og hvor meget jeg har behov for at træne heste, siger Peter Rasmussen.
-Min “normale” arbejdstid er 7-15, men i dag har jeg f.eks. taget fri kl. 13.30 fordi jeg skulle ha’ en hest til dyrlægen. Men det er også en fordel, at der er lystræning på Skive-banen hver onsdag til kl. 20.30.
Det er tre år siden Peter Rasmussen blev ansat på Schades Nordic og det blev begyndelsen til enden på en lang periode med økonomiske spekulationer.
-Jeg havde faktisk godt med heste i træning, men alligevel tjente jeg ikke en krone – jeg skulle være rigtig glad, hvis forretningen gik i 0. Heldigvis har jeg en kone, som altid har haft et godt job, og på den måde kunne vi få tingene til at hænge sammen, men både bankmanden og revisoren kiggede alligevel mærkeligt på mig år efter få.
-Det er jo ingen hemmelighed at det at være travtræner ikke er et 8-16-job, men det er sliddet værd og jeg piver bestemt ikke, men de sidste syv-otte år – efter jeg stoppede som privattræner på Brugtjernslageret i Skive og inden jeg fik mit nuværende job – tror jeg ikke der har været ét eneste år, hvor jeg har udbetalt løn til mig selv.
-Og jeg havde trods alt en del heste i træning. Normalt lå jeg på 12-16 heste, men i tilkøringssæsonen havde jeg typisk over 20 heste. Problemet var så bare, at når jeg havde så mange heste, havde jeg brug for ekstern hjælp, og så gik en del af pengene til det.
-For mange er det en daglig kamp for at få smør på brødet, og jeg bliver ikke overrasket hvis der er flere trænere, som må lukke. Jeg har valgt denne her model, som jeg trives rigtig godt med, men det er mig lidt af en gåde, hvordan nogle af mine kollegaer kan holde skruen i vandet. Der er selvfølgelig flere, som har nogle specielle forhold, der gør, at de trods relativt få heste alligevel kan drive en fornuftig forretning, men der er desværre også nogle stykker, som går den anden vej og “dumper” træningspriserne. Det forstår jeg slet ikke, for de har formentlig nogenlunde de samme udgifter til foder, boksleje m.m. som os andre, men det er jo deres valg, siger Peter Rasmussen, som ikke har ambitioner om at blive stortræner igen.
-Omvendt er det jo det, jeg brænder for, men hvis jeg igen skal ha’ 20-30 heste i træning, skal jeg sikre mig at de økonomiske vilkår er i orden. Jeg skal ikke ud i den samme situation som tidligere, men uanset hvad stopper jeg ikke helt som træner!