Planen for den dobbelte Prix d’Amerique-vinder Bold Eagle for de kommende måneder er klar, men til et enkelt løb er Bold Eagle helt klart fejlmeldt!
Bold Eagle vender efter planen tilbage i løbene igen den 19. november på Vincennes i Prix de Bretagne.
Sidst verdensstjernen var i aktion var den 9. september, hvor den blev nummer to i finalen i UET Trotting Masters på Vincennes.
Udover Prix de Bretagne er Bold Eagle formeldt til følgende løb i Vintermeetinget på Vincennes:
10.12 – Prix du Bourbonnais
31.12 – Prix de Bourgogne
28.01 – Prix d’Amerique
11.02 – Prix de France
18.02 – Prix de Trotteurs ”Sang-Froid”
Og der var så lige en smutter i anmeldelserne, for Prix de Trotteurs ”Sang-Froid” er ikke lige et løb Bold Eagle kan starte i.
Det er nemlig et af de to årlige løb, der arrangeres for norske, svenske og finske koldblodstravere på Vincennes.
Så her må man sige, at Bold Eagle er helt klart fejlmeldt!