TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk kusk kører i tysk Derby

af | 31. jul 2017 | Nyheder

Michael Larsen kørte ingen heste i de fire tyske Derby-kvalifikationsløb, der blev afviklet på Mariendorf-banen i Berlin søndag eftermiddag, men han skal alligevel køre i det 122. Deutsches Traber-derby på søndag,

Danske Michael Larsen, der driver egen træningsstald i Nord-Tyskland, skal på søndag køre sit første Derby.

Michael Larsen – skal køre Derby på søndag

Ganske vist havde Michael Larsen ingen heste til start i de fire kvalifikationsløb, der søndag eftermiddag blev kørt til 122. Deutsches Traber-Derby, men da hans store hesteejer, Ulrich Mommert ejer to af de heste, der klarede cuttet  til Derby-finalen, blev der bud efter Michael Larsen.

Michael Larsen skal køre 10 Mc Arthur (Infinitif), der kom til derbyet på en andenplads i ny rekord 1.13.6a/1900 m bag Portland (Ganymede) med Roland Hülskath, der sejrede i 1.13.3.

Mc Arthur har blot startet seks gange i karrieren – heraf fire gange i år, hvor den har forbedret rekord i hver eneste start.

-Det er en stor, lidt ranglet hest, som jeg tror på sigt bliver rigtig skrap, siger Michael Larsen om Mc Arthur, der trænes af Wolfgang Nimczyk.

-Ja, jeg træner ikke Mc Arthur, men var med til at købe den til Ulrich Mommert sidste år fra Jean Pierre Dubois, siger Michael Larsen videre.

Jean Pierre Dubois førte Mc Arthur frem til prøveløb og kørte den i Caen i Normandiet, hvor den blev godkendt i 1.19.6/2000 m i juni måned i fjor.

Derefter Mc Arthur solgt til Mommert og gik i træning hos Nimczyk, der startede den to gange i Breeders Course serien. Først i Berlin og siden i finale på Jägersro, hvor den blev nummer tre.

Mc Arthur sæsondebuterede ikke før den 28. maj i år, hvor den vandt i 1.17.0a/1900 m.

Siden er det blevet til tre starter, hvor den gradvist har sænket sin rekord til 1.13.6.

Mc Arthur er efter Infinitif og ud af den italienske hoppe Millet L B (Donerail), der tidligere har født bl.a. Paradiziac (Andover Hall) 1.12.5 – 592.177 SEK og Mc Arthurs helsøster Supergirl 1.15.2a/8.968.