TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk sejr efter diskvalifikation

af | 20. jul 2017 | Nyheder

Troels Andersen kom på æresrunde i V86-løbet, Mälardals Cupen med 100.000 SEK i førstepræmie, selv om han blot var nummer to over mål.

Troels Andersen med Kitspirit efter sejren . Foto Kanal 75

 

Den enes død – dens anden brød.

Og selv om Troels Andersen meget hellere ville have vundet løbet ved at køre først over stregen, så blev det ham, der med Kitspirit (Credit Winner), der var nummer to over mål, der kom tilbage til vindercirklen – til ærespræmier og en førstepræmie på 100.000 SEK.

Den hest, der var først over mål – Must Have med Pierre Nyström blev nemlig diskvalificeret for at have trængt sig ud på sidste langside.

En dom som Nyström var meget utilfreds med.

Troels Andersen har en fin sæson i år, og sejren her var hans 14. i 67 starter. Det giver en sejrsprocent på 21.