TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Ringostarr Treb gøre det igen?

af | 15. jul 2017 | Nyheder

Sidste lørdag imponerede italienske Ringostar Treb med Wim Paal alt og alle, da den trods en stor galop i første sving kom tilbage og vandt Gulddivisionen sikkert på Halmstad. I eftermiddag er den til start i Årjängs Store Sprinterlopp, hvor den bl.a. møder Propulsion med Ôrjan Kihlström.

Ringostarr Treb med Win Paal kommer strygende ude i banen og vinder i 1.1.05.a/2140 m trods en stor galop. Foto Kanal 75

Det var en af de præstationer, som man længe mindes, som Ringostarr Treb (Classic Photo) med Wim Paal i sulkyen leverede sidste lørdag på Halmstad.

Først fløj den fra start i et vanvittigt tempo – ned mod 1.02 ! – For så at galopere i første sving.

Derefter troede man hesten ude af løbet.

Ja, det gjorde selv Wim Paal, der bagefter sagde. – Efter galoppen ville jeg bare give ham lidt træning!

Men parret fik fat i feltet, og da Wim Paal kunne mærke, at der var kræfter i Ringostarr Treb, trak han den ud til angreb i opløbet, og så blæste de forbi konkurrenterne til sikker sejr i 1.10.5a/2140 m.

En præstation verdensklasse!

Dennne næsten ubegribelige præstation, som Ringostarr Treb leverede, kan endnu sidde i kroppen på den til i eftermiddag, men omvendt er hesten gennemtrænet – og så har den haft nogle dage fri efter løbet.

Til forskel fra sidste lørdag vil Ringostarr Treb i dag blive forsynet med et hovedlag med check. I lørdags startede den uden check, og Wim Paal mener, at det var derfor, den galoperede.

Det kommer til at gå hurtigt i Årjängs Store Sprinterlopp, hvor førstepræmien er på 600.000 SEK.

Rekorden for løbet har Sebastian K med 1.09.6 sat i 2013 – i fjor vandt Nuncio i 1.09.7.

Får vi en ny rekord i eftermiddag, hvor løbet køres som V75-7 med start klokken 18.43?

8 Propulsion (Muscle Hill) med Ôrjan Kihlström er løbets favorit og spillet på 37%, 10 Ringostarr Treb næstfavorit på 17%. Derefter følge 1 BBS Sugarlight med Kevin Oscarsson på 13% og 3 Nadal Broline med Ulf Ohlsson på 11%. Blot 8% på 2 Danta Boko med Adrian Kolgjini, der i sine lyse øjeblikket er en rigtig god sprinter.

Eftermiddagens største V75-favorit er 1 Some Summit med Veijo Heiskanen i 1. afdeling på 67%.

Baneprogrammet til Årjäng kan downloades på dette link – klik her