TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et amerikansk lykkekøb

af | 2. jul 2017 | Nyheder

Peter Stenå tog til den store auktion i Harrisburg i efteråret for at købe en i folet hoppe, men kom hjem med en ustartet 2-åring. Men det har nu vist sig at være en god investering.

Bvlgari Peak med Steen Juul på vej mod sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix. Foto Ole Hindby

Over en relativ kort årrække har travheste med kennel-navnet Peak manifesteret sig flot i løbene, og søndag eftermiddag kom der endnu en fin sejr der kan føres på stutteriets CV, da Bvlgari Peak vandt Jydsk 4-årings Grand Prix.

Bvlgari Peak er avlet på en kombination af fransk og amerikansk blod.

Faderen er Ready Cash, der i sin seneste år er slået markant igennem i avlen – ikke blot i sit hjemland, Frankrig, men overalt i Europa, hvor den har afkom løbene.

Moderen er ustartede Inpursuitofvictory, som tilhører første årgang efter den amerikanske tophingst Donato Hanover og har linjedannende Valley Victory som morfader.

Inpursuitofvictory købte Peter Stenaa på Harrisburg-auktionen i 2011.

-Ken Ecce og jeg var taget over til Harrisburg for at købe en ifolet hoppe, men de vi havde kigget ud, blev alt for dyre, fortæller Peter Stenaa til travservice.

-Ole Bach, som vi var sammen med på auktionen, sagde så: Vi må skifte taktik. Lad os se på nogle af de unge hopper, der er taget ud af træning, siger Peter Stenaa.

-Her faldt vi så for Inpursuitofvictory, der var fra Donato Hanovers første årgang og havde en mor, der havde sat verdensrekord over 2400 meter. Og prisen – ja, den var kun 6.000 dollars, mindes Stenaa.

-Jeg fik den unge hoppe hjem, og forsøgte at træne hende, men det gik slet ikke og allerede før Nytår ringede jeg til Peter Simoni og bestilte plads til hende hos Ready Cash!

Inpursuitofvictory med sit første føl – Bvlgari Peak. Foto Peak Stutteri

Resultatet af det blev Bvlgari Peak, der efter søndagens magtdemonstration må fremstå som favorit til Dansk Trav Derby.

Efter Bvlgari Peak har Inpursuitofvictory fået C’est Peak (Sam Bourbon), der er i træning hos Morten Friis i Skive samt Dream Peak (Texas Charm), som er i træning hos Henrik Lønborg i Aarhus.

-De tre første føl, jeg trak på hende er alle efter franske hingste.

-I fjor fik hun hingstføl efter amerikanske Explosive Matter, og åringen, der hedder Explosive Peak kommer på Derbyauktionen til august, siger Peter Stenaa videre.

-Inpursuitofvictory har ikke i føl i år, hvor hun har været ved Traders, men desværre uden at komme i fol. Nu bliver hun insemineret med Ganymede, og så håber jeg at hun bliver drægtig, slutter Peter Stenaa.

Peter Stenaa sælger generelt sine afkom på DTCs Derbyauktion.

Her kostede Bvlgari Peak i 2014 165.000 kroner, mens C’Est Peak er blevet solgt i en privat handel.

På Derbyauktionen 2016 solgtes Dream Peak for 55.000 kroner.

Explosive Peak, der kommer på Derbyauktionen i august. Foto Stutteri Peak