TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millionær vandt sejr nummer to

af | 12. jun 2017 | Nyheder

Selv om den franske 5-åring Canari Match har tjent 3,4 millioner SEK, så var det blot sejr nummer to i karrieren, den vandt, søndag på Bjerke.

I slutningen af marts måned købte den svenske storstald, Stall Zet den franske 5-åring Canari Match (Extreme Aunou), der herefter gik i træning hos Daniel Redén,

Da havde Canari Match startet 38 gange og havde vundet en enkelt sejr og 12 placeringer og tjent i alt 302.340 Euro.

Dens bedste præstation var en andenplads i Gruppe 1-løbet Criterium des Jeunes, hvor den besatte andenpladsen bag den overlegne vinder Coquin Bebe.

Criterium des Jeunes er det første storløb for franske 3-åringer og afvikles i februar måned, hvert år

Den enlige sejr hade Canari Match vundet i sit livs anden start som 2-åring på Enghien.

Canari Match vandt sin sejr nummer to i karrieren. Foto Eirik Stenhaug

Søndag eftermiddag kom karrierens anden sejr så i det traditionsrige løb, Europamatch på Bjerke.

Her kunne Canari Match med ôrjan Kihlström vinde i 1.12.9a/2100 m foran de to italienere, Tango Negro med Bjørn Goop i 1.13.0 og Trendy OK med Alessandro Gocciadoro.

Den sejr var 300.000 NOK værd.

Efter søndag har Canari Match nu vundet 2 sejre i 41 starter, men det varer næppe små tre år igen før sejr nummer 3 kommer!