TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Chato Salløv vandt på Ørebro

af | 9. jun 2017 | Nyheder

Lunden-træneren Ulrik Christoffersen var taget til Ørebro torsdag aften med to ehste og fik sejr med Charo Salløv. Det blev til endnu en dansk sejr ved Another Dream, der trænes af John Ø. Jensen.

Den nybagte Lunden-træner Ulrik Christoffersen har ikke lagt skjul på, at han venter sig meget af den 3-årige Love You-søn Chato Salløv.

Chato Salløv vandt da også sin debut, men svigtede så i sin anden start som favorit.

Chato Salløv vandt sikkert sin debut for Ulrik Christoffersen. Arkivfoto Danny Stenbæk

Torsdag havde Ulrik Christoffersen meldt Chato Salløv i et 3-års løb på Ørebro og overladt linerne til Kenneth Haugstad.

Spillerne havde ikke den største tillid til den danske traver, der blev spillet til 11,30 som vinder.

Fra sin startposition som nummer 11 i voltestart blev Chato Salløv forceret fremad ude i sporene og efter 700 meters kørsel sad den i spids.

Siden var det spil til et mål, og på den våde bane kunne Chato Salløv vinde sikkert i 1.16.1/2140 m – præmie 20.000 SEK.

Chato Salløv ejes af A.E.Laursen og Ulrik Christoffersen.

Ulrik Christoffersen startede også Ullala Ami Salløv, som han selv kørte, men parret sluttede uplaceret i 1.15.1a/2100 m.

Det blev til endnu  en dansk sejr senere på aftenen, da John Ø. Jensen-trænede Another Dream (ENS Snapshot) med Carl Erik jepson kunne vinde sin anden sejr i år.

Another Dream, der ejes af sin opdrætter, Dorthe Riis, vandt i 1.16.6/2640 m og fik 30.000 SEK for sejren.

Det var anden sejr i fire starter i år for Another Dream, der nu har tjent i alt 157.663 SEK i karrieren.