TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Racing Mange i 1.11.2

af | 4. jun 2017 | Nyheder

Svenske Racing Mange kørt af Ken Ecce vandt Sprintermesteren i Billund efter føring det meste af løbet i ny absolut banerekord 1.11.2a/1600 m.

Racing Mange med Ken Ecce oå æresrunde efter at have sat ny banerekord. Km Foto

For fjerde gang kunne den svenske træner Joakim Løvgren noteres for en sejr i Billund Travs signaturløb, Sprintermesteren.

Men til forskel for de tre tidligere vindere var det ikke Løvgren selv der sad i sulkyen bag Racing Mange, men derimod Ken Ecce.

Og det var ikke helt tilfældigt, idet ejeren Sydbuss har hest i træning hos Ken Ecce.

Joakim Løvgren var i aktion i Sverige, hvor han startede i løbene på Axevalla.

I en start, hvor bl.a. Bali og Shotproofgaloperede , kunne Racing Mange (Orlando Vici) gå frem til spids fulgt udvendigt af Børge (Pine Chip) med Henrik Lønborg.

Der blev lagt godt fra land efter 1.09.5.

I næste par fulgte Den of Warlock (Muscle Hill) med Jeppe Juel der udvendigt for sig havde Wanaka (Manofmanymissions) med Michael Lønborg –nogle længder efter forsøgte franske Derrick de Nganda (Tucson) med Rene Kjær at hænge på.

Opløbssvinget rundt ventede man på angreb fra Wanaka fra andet par udvendigt, men hun havde intet at byde på.

I stedet stod kampen om sejren udelukkende mellem indvendige Racing Mange og udvendige Børge,

Kampen var hård mellem Racing Mange og Børge. KM Foto

Racing Mange forsvarede sig fra en tapper Børge, og kunne vinde i ny løbs- og absolut banerekord 1.11.2a/1600 m.

-En fin hest må jeg sige, var Ken Ecces kommentar efter sejren. -Jeg havde fået at vide, at jeg bare ikke måtte blive lukket inde, og det var jo ikke svært at efterkomme nu vi så let fik spids.

Racing Mange, der nu vandt sin første sæsonsejr, forbedrede Apapmands løbsrekord fra i fjor på 1.11.6. Den sænkede samtidig også sin egen rekord fra 1.13.0 til 1.11.2.

Førstepræmien var på 75.000 kroner.

Børge havde stor ære af sin andenplads, som kom i hus efter at have siddet i dødens hele vejen og forbedrede sin rekord til 1.11.3. Den of Warlock på tredjepladsen, der sad i vinderhullet undervejs, og fik et optimalt udbytte løb 1.11.8.

PÃ¥ fjerdepladsen fulgte Wanaka i 1.12.2, mens Bali reparerede sin startfejl fint og besatte femtepladsen i 1.12.7

Hoppesprinten med 25.000 kroner i førstepræmie blev vundet på samme måde som Racing Mange: Spids og slut!

Her var vinderen også svenskfødt, nemlig Frances Yoda (Andover Hall) med sin træner Flemming Jensen, der vandt sikkert i 1.12.8a/1600 m.

Frances Yoda med Flemming Jensen vandt let. KM Foto

Samme tid præstererede Skive-hesten Rattigan (Varenne) også da den vandt med Bent Svendsen i sulkyen.

I Travkongen leverede Stand and Deliver (Kadabra) med Birger Jørgensen en mægtig afslutning fangede Gigant Slugger med Jeppe Juel, der havde været i spids det meste af løbet.

Her blev der åbnet efter 1.06.4/500 m, hvor det var indvendige Standout med Rene Jonassen, der forsøgte at holde Gigant Slugger fra livet.

Men den duel vandt Giganten.

Stand and Deliver, der undervejs sad sidst, sejrede i 1.13.8a/1900 m – Jeppe Juel fik nemlig taget tempoet helt ud af løbet, da han fik spidsen.

Stand and Deliver med Birger Jørgensen fløj frem til sejr. KM Foto

3 års Eliten tog feltets mindst spillede hest sig af, nemlig Cointreau (The Liquidator) med Pauli Andersen.

Cointreau havde i sine seneste starter været ude i hårdt selskab, hvor den også blev kørt meget offensivt, men i dag valgte Pauli Andersen at køre passivt fra start. Dermed kunne Cointreau leverede en stærk afslutning ude i banen til sikker sejr i 1.15.6a/1900 m.

Her var tyske Mac Smily med Christian Lindhardt storfavorit, men den så ikke ud til at have nogen god dag og galoperede.