Den 5-årige amerikanskfødte, men svenskejede hingst Cruzado dela Noche med Per Linderoth i sulkyen blev en fortjent vinder af Broline Copenhagen Cup med en førstepræmie på 375.000 kroner.

Cruzado dela Noche med Per Linderoth vinder Broline Copenhagen Cup 2017 mens In Vain Sund galoperer. Foto Gerard Forni.
Det var en rigtig herre-præstation, som Cruzado dele Noche (Muscle Massive) med Per Linderoth leverede, da den vandt Broline Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.
Cruzado dela Noche sad nemlig udvendigt på førende Nadal Broline med Ulf Ohlsson det meste af løbet, men kunne alligevel nedkæmpe denne i opløbet, og et angreb ude i banen fra In Vain Sund med Ôrjan Kihlström, der havde siddet perfekt placeret i andet par udvendigt, blev afvist – og så slog In Vain Sund i øvrigt over i galop umiddelbart før målstregen, og mistede dermed en sikker andenplads.
For den var ikke fordi Cruzado dela Noche, da den galoperede.
Efter 1.13.4/1000 m blev tempoet skærpet ud på sidste omgang, og da feltet rundede opløbssvinget stod det klart, at vinderen enten skulle findes mellem de to førende (Nadal Broline og Cruzado dela Noche samt hesten fra andet par udvendigt, In Vain Sund.
Inde bag ved sad Buzz Mearas med Gabriele Gelormini som ikke kunne komme nogen steder.
Cruzado dela Noche vandt i 1.11.1 . dvs. at den sidste kilometer blev afviklet efter 1.08.8 – og det var især de sidste 500 meter, der blev kørt hurtigt.
Og så er det svært at hente terræn ind på førerhestene.

Smil nu! Nicole Marsing skulle lige have en selfie med Cruzado dela Noche efter Copenhagen Cup. Screenshot fra Racing Live
Cruzado dela Noche var favorit sammen med sidste års vinder Your Highness favorit i løbet. Your Highness, der havde trukket højeste startnummer – 10 – havde imidlertid udspillet sin rolle med 600 meter tilbage, hvor hun pludselig galoperede.
Amerikanskfødte Cruzado dela Noche indledte sin løbskarriere i USA, hvor den var lige under de allerbedste.
Den blev taget til Sverige i fjor af ejeren, den store hesteejern Courant AB og sat i træning hos Stefan Melander.
Her udviklede den sig henover sæsonen, og slog virkelig igennem, da den vandt Grosser Preis von Deutschland på Bahrenfeld-banen i Hamburg.
I år har Cruzado dela Noche taget yderligere et skridt opad i travsportens hierarki – ikke mindst med sejren i Gruppe 1-løbet Broline Copenhagen Cup.
Cuzado dela Noche, der blot kostede 28.000 dollars som åring, er efter Hambletonian-vinderen Muscle Massive, der ikke er slået afgørende igennem i USA. Moderen Alidade (Credit Winner) satte rekord 1.13.2 og tjente 99.238 dollars.
Udover Cruzado dela Noche har hun tre andre afkom i startbar alder, men ingen af dem har gjort sig specielt bemærket,
