TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så røg Bornholm på tirsdag

af | 16. maj 2017 | Nyheder

Sommeren er ved at være her og en af indikatorerne for dette faktum er, at Bornholms Brand Park begynder på løb tirsdag aften i stedet for lørdag eftermiddag.

Første gang i 2017 bliver i aften, hvor der køres 9 løb med ialt 97 heste til start – eller næsten 11 i gennemsnit pr. løb – ganske flot.

Sidste løbsdag kom Waterjet (Flirtin Man) ud for sit første nederlag siden 22. august i fjor, da det blev til galop.

Nu starter han igen, men i stedet for John Mikkelsen sætter Kenn Christoffersen sig op i sulkyen og på trods af anden række bag bilen, slipper han ikke for at blive en af de allerstørste favoritter denne aften.

I løbet forinden har vi også en sejrshest til start, nemlig San Pellegrino-sønnen Bravo Hornline, der sidst var tilbage på vinderpladsen over 3040 meter.

Nu handler det om 1820 meter, men går han glat så ligner det en ny sejr.

Men tilbage til Kenn Christoffersen, der kan få en rigtig fin aften for i 4. løb har han også en rigtig fin chance med sejrshesten Jetset Onion (Infinitif).

Han har vundet fire af de sidste fem starter og tillæg tror vi ikke stopper ham her.

Og for at blive ved sejrsheste så har Saga L (Golden Globe) vundet sine sidste to starter til høje odds 533:10 og 184:10 og selvfølgelig kan det blive til ny sejr i 5. løb for Bente Nielsen og hendes sorte hoppe, men fra indersporet kan Speedy Globe (Golden Globe) måske blive svær at passere, hvis han kommer til spids for Betina Lund.

Og netop fra indersporet er der en vis chance for, at det sker …

De 9 løb køres fra kl. 18.21 til ca. 21.09.

Download baneprogrammet her: Baneprogram