TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vinder hver tredje start

af | 11. maj 2017 | Nyheder

Tysklands 30-årige championkusk, Michael Nimczyk, der på søndag starter to gange på Copenhagen Cup-dagen, vinder i gennemsnit hver tredje start.

Trods sine kun 30 år har Michael Nimczyk allerede været tysk kuskechampion seks gange, og han er godt på vej mod et syvende championat.

Michael Nimczyk

Foreløbig har han vundet 55 sejre i 167 starter i Ã¥r – det giver en sejrsprocent pÃ¥ 33!

Altså sejr i hver tredje start!

Michael Nimczyk er ener̴dende i Tyskland Рnummer to har vundet 28 sejre.

Allerede som jockey viste Michael Nimczyk sine evner til at få fart på hestene, og han var jockey-champion tre år i træk, ligesom han også har vundet EM for travjockeys.

På søndag skal Michael Nimczyk køre to heste på Copenhagen Cup-dagen, nemlig den 4-årige hoppe Gamien Newport og den 5-årige hingst, Cash Hanover. De trænes begge af hans fader, Wolfgang Nimczyk.

Gamine Newport (Cantab Hall) er en af sin årgangens allerbedste hopper og var i fjor nummer to i det tyske Hoppe Derby.

Hun har startet en enkelt gang i år, hvor det blev til en tæt anddenplads bag Hobard med Christian Lindhardt.

I inderbanen får Lindhardt presset Hobard foran Gamine Newport med Michael Nimczyk

Gamine Newport er ikke en hest, der har bidraget til Nimczyks flotte sejrsprocent, for hun har kun vundet to løb – begge som 2-åring!

Så er det anderledes med Cash Hanover (Love You), der kommer med en frisk sejr fra Gelsenkirchen, hvor den vandt det traditionsrige Bild Pokal helt efter behag i pæne 1.12.5a/2000 m.

Som 3-åring var Cash Hanover storfavorit til det tyske Derby – i juli måned vandt den således i 1.12.6a/1900 m på Mariendorf for sin daværende træner Thorsten Tietz, og den vandt også sin kvalifikation til Derbyet i 1.13.8, men i selve Derbyet gik det galt, og den sluttede på en 8.plads.

Cash Hanover kom dog tilbage og vandt såvel Breeders Crown som St Leger senere på året.

Herefter blev den solgt til den store hesteejer, Ulrich Mommert og sat i træning hos Wolfgang Nimczyk.

Dens måske bedste præstation i fjor var en tæt andenplads i Grosser Preis von Deutschland bag Copenhagen Cup-deltageren Cruzado dela Noche!

Der skulle målfoto til for at skille de to, der begge fik noteret 1.11.5!

Cruzado dela Noche vandt Grosser Preis von Deutschland i hård kamp med Cash Hanover, Foto Kanal 75

Mens Gamine Newport starter i 4 Ã¥rs hoppeløbet  – 3. løb, er Cash Hanover til start i 9. løb, V75-5.

I øvrigt er det ikke korrekt, når Jean Pierre Dubois står opført som opdrætter til Cash Hanover  i programmet – ifølge det tyske centralforbund er det Michèle Durand  og Kurt Stefan Hörmann, der er opdrætter af Love You-sønnen.

Til gengæld har Jean Pierre Dubois italienske stutteri Bolgheri opdrættet dens moder, Impasse, der i øvrigt også er moder til den danskejede hoppe Orne (Muscles Yankee).