Mandag vandt afkom efter to af Thomas Lind-Holms følhopper løb i såvel Nord-Amerika som i Europa
Thomas Lind-Holms fine amerikanske hopper producerer vindere på begge sider af Atlanten.
Først vandt den 4-årige hoppe Brazillian Rain kørt af sin træner Jeppe Rask på Skive Trav og senere kunne den 6-årige vallak Odds On Amethyst vinde på Mohawk-banen i Canada.
Mødrene til de to står på Thomas Lind-Holms Stutteri Dust ved Skive. Faderen til vinderduoen er Muscle Hill.
Brazillian Rain, der har Savvy Yankee som moder, har haft en lidt famlende start på væddeløbskarrieren, men i aftes var hun sikkerheden selv og sejrede let i 1.18.0a/2000 m.
Brazillian Rain ejer Thomas Lind-Holm fortdat selv, og det er tanken, at hun skal i avlen på stutteriet senere.
Savvy Yankee, der i USA har født topheste som Rocky Balboa (Muscles Yankee) 1.10.6 – 435.880 dollars og Knows Nothing (Kadabra) 1.09.5 – 672.796 Euro (nu avlshingst i Finland).
I 2015 solgte Thomas Lind-Holm en helbroder til Brazillian Rain, Coys Rain for ikke mindre end 1.260.000 SEK på auktion i Sverige.
Coys Rain, der nu er 3 år gammel, skulle have debuteret på Solvalla sidste onsdag, men blev slettet på grund af en halsinfektion. Den er i træning hos Reijo Liljendahl.
Moderen til Odds On Amethyst hedder Mystical Sunshine, og har været i Lind-Holms eje siden 2013, hvir hun fik Burning Rain, en hoppe efter Muscle Hill.
Burning Rain er gået direkte i avlen og har i fjor fået sit første afkom, Exclusive Rain (Donato Hanover). Næste afkom, Conquer Rain (Muscle Hill) blev solgt på auktion i Sverige for 600.000 SEK . er endnu ustartet. Næsten afkom, også en hingst efter Muscle Hill, Delerious Rain solgtes på auktion for 850.000 SEK.
I fjor fik Mystical Sunshine hoppeføl efter Muscle Hill, Electric Rain. Mystical Sunshine, der ikke selv kan bære føl, blev atter insemineret med Muscle Hill i fjor.
Og tilbage til Odds On Amethyst, der i nat vandt sin 7. sejr i træk og 8. sejr i denne sæson i Canada.
Den trænes og køres af Pat Hudon, og i nat vandt parret sikkert – med vattet i ørene – i 1.10.5a/1609 m.
Her var 17.000 dollars i førstepræmie, og Odds on Amethyst har nu tjent 339.847 dollars i karrieren.
Det er blevet til 23 sejre i 66 starter!