TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bliver det Chapter Seven’s år?

af | Nyheder

Den amerikanske avlshingst Chapter Seven kan få sit helt store gennembrud i år med sin første årgang, der indeholder flere heste med talent udover det sædvanlige.

I fjor var Chapter Seven-sønnen Walner USA’s bedste 2-åring, og den har overvintret som skyhøj favorit til The Hambletonian Stake.

Walner _ den store Hambletonian-favorit efter Chapter Seven Foto: Lisa Photo

Meget tyder på, at Walner også i år vil være toneangivende i årgangen og lørdag vandt den således en Qualifier på The Meadowlands legende let i 1.10.3a/1609 m med en afslutning efter 1.06!

Men Walner er ikke en enlig svane efter Chapter Seven.

Enterprise er ubesejret i tre starter. Lisa Photo

Fredag aften vandt en anden søn, Enterprise sin tredje sejr i træk – det var på The Meadowlands, hvor Tim Tetrick sad i sulkyen ved sejren, der blev hjemført i 1.11.1 til odds 1,40!

Enterprise ejes af storstalden Courant og trænes af unge Marcus Melander – den kostede som åring 100.000 Euro under navnet Brand New Rap

Moderen til Enterprise, Shes Gone Again v. SJ’s Caviar har tidligere født Guess Whos Back 1.10.1 . 114.850 dollars og er i øvrigt søster til tophoppen Poof She’s Gone.

Lørdag eftermiddag, lokal tid slog en tredje Chapter Seven-søn til.

Det var Lord Cromwell, der med John D. Campbell i sulkyen, vandt det traditionsrige Decter Cup på Freehold i ny banerekord for 3-åringer, 1.11.5.

Lord Cromwell vandt suverænt med 5 længder foran Gustavo Fling (Explosive Matter) med Eric Carlsson i 1.12.1.

Lord Cromwell med John D. Campbell vandt Dexter Cup. Foto Ken Weingartner

Chapter Seven, der er opstaldet på Blue Chip Farm i New York og står til 7.500 dollars starter som 2,3 og 4-åring i alt 28 gange, vandt 20 sejre og tjente 1.023.025 dollars.

Både som 3- og 4-åring vandt han Breeders Crown og især som 4-åring havde han en stor sæson, hvor det blev til 720.000 dollars i præmier.

Udover sejren i Breeders Crown vandt Chapter Seven det år også Nat Ray Trot, Titan Cup, Maxie Lee og Allerage Farm Trot – ja, han gjorde stort set rent bord i de amerikanske hurtigklasse-løb.

I avlen har han været populær med hhv. 112 og 102 bedækkede hopper i de to første sæsonen. Derefter en lille nedgang til 82, men i fjor – hvor rygterne om afkommenes talent begyndte at florere – fik Chapter Seven tilført 113 hopper.

Chapter Seven var en fin væddeløber, der blev bedre med alderen. L

Chapter Seven er efter den alt for tidligt afdøde Windsong’s Legacy (Conway Hall) og ud af La Riviera Lindy v. Dream Vacation.

Endnu er Chapter Seven ikke tilgængelig uden for USA.

Herhjemme findes et enkelt afkom efter Chapter Seven, nemlig den nu 3-årige hoppe Chanel, der er ejet og opdrættet af Panamera Racing. Chanel blev i fjor godkendt i 1.19.2 på Jägersro.