TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To x DK på Vaggeryd

af | 23. apr 2017 | Nyheder

Det blev til to danskrelaterede sejre på Vaggeryd i deres Breddlopp i eftermiddag.

Søren Boel – til daglig jockey hos Peter Untersteiner – kunne vinde med Stefan Eriksson-trænede Snoopy (Super Arnie), der gav 47:10 i vinderspillet.

1.17,7/2140 auto var nok til at holde Single Barrel en længde fra livet og vinde 10.000 SEK.

I dagens sidste løb kunne Linda Allercrantz vinde med sin egentrænede Amazing Spring (SJ’s Photo).

Den 5-årige hoppe er opdrættet af Peter Fog og Anders Lindfors og blev eksporteret til Sverige i 2013 som åring.

Trods tillæg kunne hun vinde en sikker sejr på 1.18,6/2160 volte og fik 10.000 SEK for det.

Linda Allercrantz er datter af den dygtige amatørkusk Roger Allercrantz og barnebarn af afdøde Gert Allercrantz og hun har slægtet familien på m.h.t. kuskeevner.

Således var det den 26-årige Jägersro-amatørs tredje sejr i år i bare 13 forsøg.