TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stutteri Shadow slår dørene op

af | 17. apr 2017 | Nyheder

Det er i eftermiddag – 2. Påskedag  kl. 13.00 – Stutteri Shadow i Vrå i Nordjylland har Åbent Hus med gratis adgang for alle interesserede.

-Vi glæder os til at se en masse travinteresserede denne eftermiddag, siger stutteriets ejer, Niels Jørgen Jensen

-Der bliver lejlighed til at bese stutteriets bestand af avlshingste, Farifant, Digger Crown og Our Love samt  følhopper, føl og plage og der bliver helt sikkert mulighed for en god gang trav-snak.

I løbet af eftermiddagen vil Dansk Hestevæddeløbs direktør Henrik Friis fortælle om sportens fremtidsudsigter og advokat Christian Holch vil fortælle om faldgruber ved køb og salg af heste, siger Niels Jørgen Jensen videre,Shadow-04-2016

-Vi byder som tidligere år på lidt mad og drikke, og desuden vil der som sædvanligt være et lotteri, hvor der også i år er meget fine præmier.

-Fra præmiebordet kan nævnes fribedækning ved en af vore avlshingste, fire travtrænere har hver især udsat en måneds træning – det er Jan Friis, Frantz Praem, Pauli Andersen og Jeppe Rask, der er også præmier fra bl.a. Helgstrand Dressage, slutter Niels Jørgen Jensen.

Den komplette præmieliste kan ses på stutteriets hjemmeside – klik her