TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt over 100.000 kr.

af | 10. apr 2017 | Nyheder

En DanToto-spiller vandt søndag eftermiddag over 100.000 kroner i det svenske GS75 på Solvalla – uden at ramme 7 rigtige!

Det lykkedes ikke for nogen spillere at finde frem til den rigtige kombination i søndagens GS75-spil på Solvalla.

En enkelt spiller havde muligheden for at vinde 3.5 millioner kroner idet han som eneste havde en kupon, der havde overlevet 6. afdeling.

Skulle den store gevinst komme til udbetaling så skulle favoritten Backorder med Jorma Kontio eller tredjefavoritten Magnesia med Oskar J. Andersson vinde.

Men det gjorde de ikke ,og de var slet ikke i nærheden af at være vinderaktuelle.

Nu vandt næstfavoritten Well Done La Marc med Bjørn Goop, og så havde ingen 7 rigtige.

Resultaterne havde undervejs været så overraskende, at der blev store gevinster til såvel 6 som 5 rigtige, nemlig hhv, 22.325 kr. og 614 kr.

En DanToto-spiller, der havde lavet et system til 590 kroner med 3 ugarderede afdelinger, vandt 101.970 kroner, idet han havde 3 rækker med 6 rigtige og 57 rækker med 5 rigtige!