Der var ikke meget gang i tirsdagens auktion i Cabourg i Frankrig, hvor gennemsnitsprisen faldt med ikke mindre end 21% i forhold til i fjor.
Det var købers marked, men der var bare ingen købere!
Blot 63% af de udbudte heste blev solgt mod 76% i fjor på Arqana Trots Forårsauktion i Cabourg og gennemsnitsprisen for de solgte faldt fra 8.725 Euro og ned til 7.216 Euro – et fald på 21%.
Topprisen var der ikke noget i vejen med – den var 73.000 Euro for den 3-årige hingst Embrun de Mai.
Embrun de Mai er efter Ready Cash og ud af Sirene de Mai v. Love You – og således avlet på samme måde som Bold Eagle.
Embrun de Mai har startet 8 gange, men har kun gået to fejlfrie løb, hvor den hhv. vandt og var nummer to.
Se alle priser på dette link – klik her